Interview med Bjarne Hauger
Med ansættelsen af seminarielektor Bjarne Hauger, Esbjerg, som forstander for Den Jyske Idrætsskole i Vejle, kan denne meget vigtige, grundlæggende del af dansk idræt glæde sig over i spidsen for sin lærer- og lederuddannelse at få en mand, som i sjælden grad har benene i alle lejre.
Erfaring med undervisning af elever i gymnasiet i Helsingør, læreruddannelse på Esbjerg Seminarium og højskolebetonet uddannelse af idrætslærere og idrætskursusvirksomhed i det hele taget på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Dertil har Bjarne Hauger selv været aktiv som fodbold- og håndboldspiller og instruktør, og han er yderligere formand for Dansk Gymnastiklærerforening.
I alle henseender med direkte virke og indsigt i dansk idræts brede led både inden for Dansk Idræts Forbund, De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger og De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger, dertil med en højskolepræget og -indstillet baggrund, som giver ham selv og hans nye arbejdsplads på Den Jyske Idrætsskole i Vejle mulighed for at placere uddannelsen af de fremtidige idrætslærere og -ledere på et højere plan end hidtil.
Det er da også Bjarne Hauges mål, når den nye Vejle-forstander i en samtale med Jyllands-Posten siger:
- Jeg vil forsøge at tilrettelægge uddannelsen af idrætsledere i Vejle efter moderne linjer. Det vil ikke blot sige at forsøge at skabe ledere med en så bred og dybtgående idrætslig indsigt, som jeg med en udvidet og kvalificeret lærerstab formår, men samtidig at give de unge kommende idrætsledere den bredest mulig moderne højskolebaggrund.
Få dem til at forstå, at de ved siden af deres idrætsindsigt også må have noget at have deres idræt i. Det vil sige en bred indsigt i, hvad der rører sig i et moderne samfund. Derved vil de langt bedre blive i stand til at forstå og lede den ungdom, som de skal beskæftige sig med på idrætslig basis, hvad alle parter kun kan være tjent med.
Modernisering af højskolens traditioner
Vil det sige, at De kommer til Vejle med helt nye revolutionerende ideer.
Nej, slet ikke. Der er hidtil arbejdet glimrende i Vejle i grundlæggeren Svend Aage Thomsens ånd, hvad jeg tænker mig, er en udvikling i takt med det moderne samfund.
Jeg er ikke tilhænger af høje teoretiske målsætninger, men vil hellere holde mig til de mere nære ting. Jeg vil derfor foretrække ikke at være så bundet af højskolens tidligere traditioner, f. eks. med hensyn til hidtidige terminer maj-november og klientel.
Det væsentlige og bærende udgangspunkt i Vejle må stadig være skolens opgave som højskole med uddannelse af ledere til det frivillige idræts- og ungdomsarbejde, men jeg vil mene, at noget længere ophold vil være ønskeligt, fordi der i dag er så meget mere samfundsvæsentligt at give de unge idrætsledere ud over selve idrætten. Samtidig bør vi også nok rette opmærksomheden mod, at Den Jyske Idrætsskole i Vejle i dag samler sine elever fra alle erhverv og klasser i by og på land, ikke som det tidligere var tilfældet, så godt som udelukkende fra landboungdommen. Dertil kommer så en modernisering af undervisningens indhold.
Har De konkrete planer klar?
Det kan jeg ikke umiddelbart sige, foreløbig nok kun visse ideer. Over for arbejdet på en idrætshøjskole af Vejles type melder der sig mange problemer, og jeg vil forsøge at arbejde mig frem til en løsning af dem i samarbejde med skoleudvalget og lærerstaben.
Så meget kan jeg dog sige, at det er mit mål at få uddannelsen i Vejle op på et så højt plan som muligt, både idrætsligt og hvad højskolebetonet almenviden angår.
Hidtil har man på landets øvrige idræts- og gymnastikhøjskoler været tilbøjelige til at sige, at der i Vejle først og fremmest lægges vægt på idrætten. Det skal vi stadig gøre, men derudover vil jeg gerne forsøge at give de kommende idrætsledere noget, så de kan være så godt rustet som muligt, når de vender tilbage til deres virke med en moderne ungdom i deres foreninger og organisationer.
Er blevet vant til at skifte hest
Fra Deres hidtidige virke er De vant til at skulle skifte hest.
Det må unægteligt siges. Næsten fast med syv års mellemrum er jeg blevet stillet over for nye problemer, har måttet sætte mig ind i dem og har været med til at løse nye.
Fra gymnastikundervisningen i Helsingør til Idrætshøjskolen i Sønderborg, hvor jeg var med til at tilrettelægge starten, derfra til seminarielæreruddannelsen med mange nye problemer i Esbjerg og nu videre til en modernisering på idrætsskolen i Vejle.
Ikke mindst det sidste skridt har krævet mange og alvorlige overvejelser for mig. På seminariet i Esbjerg arbejder vi i øjeblikket med flere store problemer, og det har bl. a. gjort, at jeg ikke mener sådan uden videre at kunne forlade dem, hvorfor jeg må vente et år med den direkte tiltrædelse af forstanderstillingen i Vejle.
Højskoleopholdet stadig det centrale
Det ligger vel traditionelt bag højskole-tanken og dermed også bag idræts-gymnastikhøjskolen, at det først og fremmest er landboungdommens interesseområde, og hvad det idrætslige angår altså DDSGI og DDGU’s særlige rekrutteringssted for idrætsledere, mens det specielt idrætslige under DIF efterhånden er kommet stærkt ind på skolen i Vejle i form af specialforbundenes omfattende kursusvirksomhed og som træningscenter, endda for mange udenlandske topidrætsfolk. Skal Deres linje i Vejle være højskole- eller idrætspædagogens, og vil De forsøge en formidling af den brede folkeidræt og topidrætten?
Som nævnt må det centrale i Vejle være det sæsonprægede højskoleophold - helst af længere varighed end hidtil - med direkte idrætsligt sigte, men på en højskolemæssig baggrund for at uddanne så moderne og velegnede idrætsledere og -lærere som muligt. Derudover må skolen og dens lærerstab i så vidt omfang, som det er muligt og ønskeligt, være åben for og stå til rådighed for idrætskurser, instruktions- og træningsophold.
Det er da også min bestemte opfattelse, at i samme omfang som DIF’s specialforbund er kommet ind i Vejle, har man opdaget, at skolen som højskole i høj grad har noget mere og væsentligt at give de vordende idrætsledere. Jeg tror, der er enighed om, at vi skal videre ad den vej. Ikke mindst derigennem tror jeg også, at det er muligt at formidle et nyttigt samarbejde mellem alle vore store idrætsorganisationer.
Det må være et mål at uddanne så dygtige og alment velorienterede idrætsledere og -lærere i Vejle, at de fra skolen kan gå ud til et nyttigt virke under både DIF, DDSGI og DDGU. Den videre uddannelse som instruktør i topidrætten må så fortsættes inden for specialforbundene.
DIF har netop nedsat to udvalg, som skal arbejde med planer for en rationel uddannelse af ledere og instruktører, der har været tanker om selv at bygge en idrætsskole, men man forstår, at interessen nu koncentrerer sig om Vejle. Peger det i retning af f. eks. det svenske Bosön eller endog et mere videnskabelig præget idrætsinstitut, som man har dem i udlandet?
Det sidste tror jeg slet ikke, der er tanker om, det må falde helt uden for Vejles struktur, mål og midler. I øvrigt kender jeg ikke nærmere til DIF’s uddannelsesplaner, men det er vel muligt, at jeg efterhånden bliver taget med på råd, og at vi finder frem til en helhedsløsning af dansk idrætsleder- og lærerproblem.
Skrevet af Finn Spanning i Jyllands-Posten, 10. 9. 1967.