1967/1968
Et usædvanligt år er forløbet på DEN JYSKE IDRÆTSSKOLE. Usædvanligt, fordi det har været et overgangsår mellem skolens hidtidige virke og det arbejde, vi nu er i gang med. Et år fyldt med spænding, forventning og planlægning, hvor der hver eneste dag skulle tages stilling til et eller flere for skolen vigtige problemer.
I kraft af den tillid, der fra forretningsudvalgets side er vist os i tilrettelægningen af hele skolens arbejdsstruktur, har vi haft rige muligheder for at forme de skitser, som i fjor kun var på overvejelsesstadiet og realisere dem i en konkret, praktisk gennemførelse i det daglige arbejde.
Det vil her være på sin plads at bringe F.U. en tak for hjælp og støtte til virkeliggørelsen af vore planer og i samme forbindelse takke skole udvalget for dets beredvillighed til at godkende det arbejde, vi ønskede at påbegynde her.
Det var som at starte på bunden af en dyb sø i september 1967 og forsøge at kæmpe sig op til overfladen for at opnå bevægelsesfrihed, men takket være hjælp fra utallige sider, nåede vi da så vidt i midten af oktober, at vi var klar til at modtage vinterskolen 1967/68. Skolens hidtidige lærerkræfter Flemming Blach, Tage Benjaminsen, Signe Troelsen, Ellen Hess og Elly Larsen, blev suppleret med to lærere, Otto Buch-Larsen og Carl Chr. Lund Andersen samt en lang række time lærere, der trods megen travlhed i deres eget job alligevel havde tid og kræfter til at yde en prisvärdig indsats her. Gunnar Hansen (gymna stik), Peder Søndergaard (metodik), Eva Damsholt (gymnastik), Rose marie Friis og fru Brøchner (engelsk), Lene Halle (matematik), Gustav Stentoft (sang), Karen Schiermer (rytmelære), Jørgen Andersen (foreningslære), Palle Frederiksen og frue (dans) og fru Paludan (musik til gymnastik) gled ind i arbejdet og løste opgaverne på fortræffelig måde.
På kontoret og i køkkenet var man til enhver tid parat til at yde de fornødne håndsrækninger, og sammen med det øvrige personale løstes de praktiske problemer med stor dygtighed. Den omstillingsproces, som alle her på stedet har været igennem, har hver på sit felt klaret med humør og positiv indstilling, således at de utallige problemer, der i årets løb er opstået, er gledet let og ubesværet fra hånden.
Vinterskolen 1967/68 blev i store træk gennemført efter de retningslinier, man tidligere havde arbejdet efter her på skolen. 66 elever (33 kvinder og 33 mænd) mødte ved skolens åbning d. 2. november, og efter nogle dages tilvænning gik vi i gang efter den lagte arbejdsplan.
Usædvanligt var det at skulle lede en skole, hvor man ikke kunne være til stede og opleve skolens hverdag, men lærernes vagtordning, »den varme ledning« til Esbjerg og mindst 2 ugentlige køreture fra den ene side af Jylland til den anden, gjorde alligevel, at kontakten med det daglige arbejde blev holdt vedlige. Mangt og meget skete i løbet af vinterskolen - følgende er et udpluk af kalenderen:
November
4. Svend Åge Thomsens film »Forunderlige verden«. 15. Opvisning af Birthe Vestergård (gymnastik moderne). 16. Film: »Dr. Zivago«. 20. Valg af elevråd. 23. Brandbjerg Højskole: Jesper Jensen-Klaus Rifbjerg »Diskret ophold«. 24. Valg af festkomité. 28. Gangprøve – Idrætsmærket. 30. Besøg af 10 liniefagselever fra Ranum Seminarium.
December
1.-4. Hjemrejse-weekend. 1. Blach sygemeldt i december, timer passet af øvrige lærere. 6. Foredrag: Dr. Gejsler, Vejle: Stimulanser. 8. Foredrag: Dr. Gejsler, Vejle: Stimulanser. 9. Causeri m/lysbilleder: Thomas Hauger »På tommelfingeren gennem Europa«. 12. Gangprøver til idrætsmærket. 13. Foredrag: Dr. Gejsler, Vejle: Stimulanser. 15. Foredrag: Dr. Gejsler, Vejle: Stimulanser. 17. Julestue. 20. Elevunderholdning. 21. Juleafslutning: Gudstjeneste i Bredballe Kirke. 22. Juleferie til 8. januar.
Januar
8. Skolen begynder. 13. Foredrag: Jan Bredsdorff: Kulturrevolutionen i Mao-Kina. 19. Valgmøde med lokale folketingskandidater. 23. Lokalt valg på skolen. 24. Film: »David og Lisa«. 26. Foredrag: Forstander Johs. Rosendahl: Vort rige samfund. 28. Elevunderholdning. 30. Elevdiskussion – raceproblemer. 31. Foredrag: Olaf Marcussen: Kunstorientering. 31. Film: »Den blå engel«.
Februar
2. Foredrag: Olaf Marcussen: Kunstorientering. 2. Volleyballkamp mod Vejle Gymnasium. 3. Foredrag m/ lysbilleder: Jørgen D. Olsen: U.S. A. 4. Elevunderholdning. 9.-12. Hjemrejse-weekend. 14. Foredrag: Krim.overbetjent Vagn Rasmussen, Vejle: Ungdomskriminalitet. 14. Elevdiskussion: Den grå hverdag. 17.-18. Vinterelevmøde: Foredrag af Johs. Møllehave: Det moderne teater. Gymnastikopvisninger, aftenfest. Foredrag: Bjarne Hauger: Den nye lederudannelse – skolens fremtid. 19. Instruktion: Balletdanserne Ruth og Verner Andersen. 25. Fastelavnsfest – middag, skuespil: »Undskyld, jeg slår Dem ihjel«. 26. Fastelavnsgøgl i hallen.
Marts
2. Elevunderholdning. 6. Foredrag: Skoleleder Hans Futtrup, Glücksborg: Sydslesvig. 8.-11. Hjemrejse-weekend. 13. Sydslesvigtur med besøg på Idrætshøjskolen i Sønderborg. 15. Håndbolddommerprøver, gymnastik- og gangprøver. 17. Elevunderholdning. 19. Foredrag: Forstander Peder Knudsen, Fredericia: Om handicappede.. 20. Film om olympiaden. 22. Svagføredag – Film: Forunderlige verden, skuespil: Dario Fo: »En maler kommer ikke alene«. 23\ Amtsopvisning i Vingstedhallen. 24. Forældredag: Skuespil, gymnastikopvisninger m.m. 26. Fodbolddommerkursus m.m. 29. Afslutning, vinterskolen.
Om vinterholdet er der at fortælle, at dets arbejdsindsats var præget af godt humør og gå-på-mod, ikke mindst, da det kom til at stå over for flere store fællesopgaver. Meget blev sat i gang af elevråd, forlystelseskomite og idrætsudvalg, og mange gode oplevelser har vi at tænke tilbage på.
Samarbejdet med elevrådet var præget af modne og fornuftige overvejelser, og det var i alle måder loyalt. Mange større eller mindre hverdagsproblemer blev drøftet og løst i fællesskab, og ikke mindst ved arrangementet af fastelavnsfesten kom alle gode kræfter i sving. Skolen blev i dagene op til festen en sydende kedel af aktivitet: skuespillerne øvede i gymnastiksalen, »håndværkere« ændrede foredragssalen til et »kinesisk thehus«, piger fabrikerede kunstfærdig bordpynt, og Claes og hans hjælpere havde fuld kontrol over det store arrangement.
Selve festen blev i alle måder vellykket. Dejlig mad, mange gode taler og et væld af sange. Skuespillerne klarede deres opgave fint, og dansen gik siden lystigt til ud på de små timer. Mandagen stod i oprydningens tegn og eftermiddagen var helliget løsslupne fastelavnsløjer og gøgl i hallen.
Glædeligt var det også, at vinterelevmødet ugen før fastelavn havde samlet mange deltagere. Optakten til lørdagsfesten – Johs. Møllehaves sprudlende foredrag, gjorde også sit til, at den gode stemning straks var slået an.
At marts måned blev hektisk, kan vi vist alle skrive under på: Prø ver og eksaminer i forskellige idrætter, inspirerende foredragsholdere, svagføredagen, opvisning i Vingsted og forældredagen for blot at nævne de vigtigste ting, men også bevidstheden om, at afslutning og afrejse snart stod for døren, gjorde sit til at hverdagen blev travl.
Med denne vinterskole sluttede så det skolearbejde, der har været karakteristisk for denne og for mange andre danske højskoler, med 3 måneders sommerskole for kvinder fra maj til juli og 5 måneders vinterskole for kvinder og mænd fra november til marts. Mange unge har gennem årene under deres højskoleophold på DEN JYSKE IDRÆTSSKOLE modtaget en lederuddannelse under denne form, og adskillige af dem har udført et godt og omhyggeligt arbejde i den frivillige idræts tjeneste med den ballast, de har fået her.
Men efter vor opfattelse var tiden altså moden til en ændring, og det er den, vi er i gang med at gennemføre i øjeblikket.
Men derom senere.
April – August
Et kort stykke tid ind i april gik vi i gang med en del interne ombygninger og reparationer. Foruden de nødvendige håndværkere rakte tre vinterelever, Flemming Jensen, Ole Blomhøj og Flemming Johansen os en hjælpende hånd med malerkost, skovl, spade, hæksaks 0. s. v. og fik ordnet mange ting både ude og inde.
Ombygningerne startede med skolens hjerte - kontorerne. Til Victor fik vi indrettet et nyt kontor, så han i fred og ro fremover kan styre vor økonomi. Det store kontor blev nymøbleret, for at Bente Kyed kunne få god plads til at arbejde med korrespondance, bogholderi og passe den almindelige ekspedition, og endelig flyttede Knud Thomas sen ind i Victors gamle kontor, hvor han nu frit kan tumle sig mellem skrivelser, brikker og mange andre ting.
Det gamle lærerværelse blev gjort fuldstændig i stand og indrettet til forstanderkontor, og endelig fik den gamle reception en hårdt tiltrængt modernisering. Trappen til 1. sal blev fjernet, alt blev malet i lyse, lette farver og monteret med nye moderne møbler. Den private opholdsstue kalder vi nu dette rum.
Et nyt lærerværelse er indrettet lige over for ekspeditionskontoret, og endelig har vi indrettet en skrivestue med duplikator, fotokopieringsmaskine og andre praktiske hjælpemidler.
På grund af opsigelse fra det offentlige frysehus, hvortil Knud har kørt i fast rutefart for at hente dybfrossent kød, ærter og andre gode ting, fik vi sidst på sommeren indrettet et stort fryserum i forbindelse med køkkenet, således at Ellen nu på en bekvem måde kan have over sigt over, hvad hun har brug for i husholdningen.
Hallen fik en hårdt tiltrængt »make up« med maling og fernisering, og endelig blev foredragssalen og flere andre rum frisket op med nye farver. - Selv om det var dejligt at få gjort i stand og bygget om så mange steder, var vi – og vel navnlig pigerne i køkkenet – glade den dag, da alle håndværkerne var ude af huset.
Forårets og sommerens utallige kursus blev afviklet på en forbilledlig måde. Forbløffende at opleve, hvorledes alle brikker blev føjet godt ind i hinanden og hele skolens kapacitet udnyttet til bristepunktet – især i perioden omkring skolernes sommerferie. De tre lærere, Flemming Blach, Tage Benjaminsen og C.C. løste deres værtsforpligtelser over for de indkvarterede kursus på en så god måde, at alle følte sig hjemme og på bedst mulig måde kunne gennemføre de planlagte kursusprogrammer.
Det har ikke været nogen hemmelighed, at mange gamle elever har været bekymrede for, hvorledes det skulle gå med højskoleundervisningen og lederuddannelsen, og mange forbund af foreninger for, hvorledes den fremtidige kursusvirksomhed skulle afvikles. Men vi kan berolige begge parter med, at en tilbundsgående undersøgelse har vist, at ved den ændrede skolestruktur har vi allerede i år flere elever end tidligere, samt at antallet af kursister er steget betragteligt. Årsagen er den, at sideløbende med skolearbejdet, der finder sted i måneder ne september-april, kan der stadig holdes kursus, medens den øvrige kursusvirksomhed især kan koncentreres om sommermånederne maj august, hvor der ikke er elever.
Skolens kapacitet er således ved den nye ordning udnyttet væsentlig bedre end før.
Sommerelevmødet
For os på skolen blev sommerelevmødet den 13.-14. juli sommerens højdepunkt. 10 20 års-, og 2 10 års jubilarer deltog sammen med Ingrid Thomsen, Kirstine Thomsen, gymnastiklærerinde Edith Kofoed (g. Willadsen) og skolens medarbejdere i en hyggelig frokost, og i strålende sommervejr strømmede over 200 gamle elever til i løbet af eftermiddagen.
Det kan ikke nægtes, at svømmebassinet var et dragende midtpunkt, men adskillige benyttede sig også af tilbudet om gymnastik og boldspil. Festaftenen fik et glimrende forløb, og selv om generalforsamlingen trak lidt længe ud, blev de traditionelle D.J.I. atletikmesterskaber (se andetsteds) afviklet før søndag middag. Seminarielektor Børge Troelsens causeri om Kaj Munk som jæger og digter var en oplevelse for os alle.
Mødet blev såvel for elevforeningen som for os en bekræftelse på, at tidligere elever stadig har berigelse og glæde af samværet med gamle kammerater ved elevmøderne på DEN JYSKE IDRÆTSSKOLE.
Midt på sommeren flyttede vi ind i »Skovhytten« for at have midlertidigt tag over hovedet, indtil vi kunne tage den nye forstander bolig i brug omkring 1. november. Familien Lyngholm kunne 1. august rykke ind i den nybyggede lærerbolig, Johan Tange flyttede ind i den midterste af de eksisterende lærerboliger, og midt i august slog Ole og Susanne Worm sig midlertidigt ned i to værelser i den gamle hovedbygning for så i november at overtage »Skovhytten« som lærerbolig.
Den nye skole Omkring midten af august var alle lærere samlede på skolen, og den endelige planlægning af arbejdet med den nye skoleform kunne pudses af. Mange lærermøder blev afholdt, problemerne blev sagligt og grundigt debatteret, og principperne for skolearbejdet fastlagt.
Det tilmeldte elevtal – 75 – var adskilligt større, end vi havde turdet håbe. Af disse elever ønskede foreløbig 56 at være her på den 8 måneders gennemgående skole, medens 19 tegnede sig for de 4 første måneders grunduddannelse. Til gengæld vil vi efter nytår modtage en del elever, som har de nødvendige forudsætninger fra tidligere uddannelser, for at kunne deltage i de sidste 4 måneders videregående uddannelse.
De tanker, vi tidligere havde gjort os om skoleforløbet, har glædeligvis altså vist sig at kunne holde stik, og vi har en klar forvisning om, at grundidéen i denne skoleopbygning har grokraft.
Den 2. september kunne vi modtage det første elevhold med spændt forventning. Der var mange ting at tage vare på, men efter nogle dages forløb var alle i fuldt sving med arbejdet.
Små ændringer er foretaget i den almindelige hverdag. Bl.a. har vi nu forladt det for denne skole karakteristiske »skaffersystem« i spisesalen og overdraget pigerne i køkkenet at servere maden for os – men der kan stadig »fyldes op« ved lugerne. Efter at ordningen var gen nemprøvet nogle dage, virker den nu til stor glæde for parterne på begge sider af »lugerne«.
På nuværende tidspunkt vil det være forkert at anlægge en vurd ring af det arbejde, vi kun i nogle måneder har været i gang med D må vente, til vi har høstet nogle erfaringer og ikke mindst drøftet det med de elever, som har fulgt vor undervisning.
Bjarne Hauger.
Lørdag den 26. oktober modtog vi på DEN JYSKE IDRÆTSSKOLE med delelse om, at Ingrid Thomsen var afgået ved døden under et ferieophold på Mallorca. Det tunge budskab greb alle på skolen, der havde kendt Ingrid Thomsen, meget stærkt, og vore tanker samlede sig i dyb medfølelse med Ingrid og Svend Aage Thomsens to unge børn, Birthe og Bjarne, der i løbet af så få år har mistet både deres far og mor.
Begravelsen fandt sted i stilhed på Vejle Kirkegård lørdag den 2. november.