1968/1969

15 minutters læsning

Det var ikke uden begyndervanskeligheder, vi kom i gang med og gennemførte undervisningen på 1. semester af vor første vinterskole efter omlægningen af skolens kursusterminer. Det tog nogen tid, inden vi alle – elever, lærere og medarbejdere fandt hinanden, fik indstillet os på, at skolen var i gang, og at dagligdagen skulle begynde.

Glædeligt var det for os alle på skolen, at den første vinterskole fik så stor tilslutning, ialt 75 elever, hvoraf 41 var kvindelige og 34 mand lige. Af disse elever var 52 fra Danmark, 17 fra Norge, 3 fra Sverige, 2 fra Sydslesvig og i fra Canada. Ca. 45 elever havde i første omgang besluttet at ville blive på skolen i 8 måneder, men i løbet af september og oktober skiftede flere mening, således at tallet steg til 56. Da 2. semester begyndte i januar, indmeldte yderligere 7 elever sig, som havde de nødvendige forudsætninger, og 2. semesters elevtal blev på ialt 63.

Selve elevholdet var meget broget sammensat, som elevhold på højskoler er flest – ældre og yngre elever med vidt forskellige forudsætninger for såvel den almene som den idrætslige undervisning, forskellige i henseende til tidligere uddannelse og skolegang, og vidt forskellige i henseende til holdning over for det arbejde og den uddannelse, der skulle gennemgås på skolen. Det er derfor ingen hemmelighed for nogen, at det vinteren igennem var svært at finde frem til en virkelig fællesnævner for indstilling, fællesskab og arbejdsindsats.

Fra vor side skal det indrømmes, at såvel fejl i planlægningen og misforståelser i kommunikationen til eleverne var årsag til, at vi flere gange havde svært ved at finde nøjagtig samme bølgelængde. Heldigvis lykkedes det i mange tilfælde efter saglige drøftelser med elevrådet at få klaret mange små og store hverdagsproblemer, efterhånden som de opstod.

Det viste sig ret hurtigt, at vor undervisningsplan var meget »pres set«, og det var vanskeligt at finde tid og lejlighed til at »trække vejret«. Meget var der lagt op til fra vor side, og da senere elevrådet tog initiativ til yderligere arrangementer af filmforevisninger, teaterture, koncerter m.m. blev mange dage nærmest hektiske.

Lidt af et »pusterum« kom der fra midten af oktober, da de olympiske lege i Mexico tog deres begyndelse. Farvefjernsynsstuen i foredragssalen var hver eneste dag godt besat, men efterhånden tyndede det også ud blandt de ivrigste seere, der ønskede at ofre nattesøvn og hvile for at overvære selv de seneste udsendelser. Sidst i oktober rev vi en dag ud af kalenderen og tog på udflugt til Jelling, Hærvejen, Gudenåens udspring, Brande og Silkeborg for at opleve overgangen mellem efterår og vinter og for at præsentere det særprægede jyske landskab for vore udenlandske elever.

I løbet af november kom en række fremmede foredragsholdere og talte om forskellige emner: Tage Albertsen om økonomi, forfatteren Knud Holst om den ny virkelighed og realisme i litteraturen, dr. Eggert Hansen om narkotika, dr. Frode Henriksen om idrætsskader, og endelig kom musikpædagogen Gertrud Hansen, Viborg, nogle gange på besøg for at arbejde med musik til gymnastik med vore kvindelige elever.

Ikke mindre end s lærerstuderende var i 1. semester i praktik på skolen i kortere eller længere perioder, og både Ranum og Marselisborg Seminarium var på nogle dages besøg med elever, der havde valgt gym nastik som liniefag.

Tiden fløj umådeligt hurtigt af sted for os, og inden vi vidste af det, var vi så langt henne i december, at prøver i håndbold, fodbold, idræts mærkegymnastik m. v. ligefrem væltede over hinanden. Vi fik dog tid til en aften at hygge os med at pynte skolen til jul, og ugen efter holdt vi jule- og semesterafslutning, hvor vi tog afsked med 19 elever, der kun skulle opholde sig på skolen i de første 4 måneder.

Efter juleferien åbnede skolen den 6. januar, og igen gik der nogen tid, inden arbejdet kom i rette gænge. Eleverne havde midt i november valgt de hoved- og bifag, de ønskede at få en videregående uddannelse i. Fordelingen efter dette valg – som vi alle var meget spændte på – blev, at ca. 20 kvindelige og ca. 20 mandlige elever valgte gymnastik som hovedfag, 8 kvindelige og 14 mandlige valgte boldspil som hoved fag og 2 kvindelige og 4 mandlige valgte atletik som hovedfag. I bifagene fordelte eleverne sig jævnt over de tre tilbudte muligheden

Forud for planlægningen af undervisningen i 2. semester var der in flere møder mellem elev- og lærerråd, hvor vi grundigt debatterede et oplæg til time- og fagfordeling for de enkelte faggrupper. Efter gode og saglige samtaler enedes vi til sidst om en fordeling, som ikke mindst skabte gode muligheder for tid til selvstændigt arbejde og forberedelse til timerne.

Et nyt skema blev derefter udarbejdet, og holddelingen i mange fag gik meget på tværs af opdelingen fra 1. semester. Som noget nyt kom børneundervisning i hovedfagene til, og takket være stor velvilje fra Nørremarksskolens side fik vi de fornødne børneklasser stillet til rådighed. Det blev en oplevelse for alle elever at gennemføre denne undervisning, hvor hver enkelt fik rig lejlighed til at bruge både evner og kræfter på at løse de stillede opgaver.

Af andre nye ting på 2. semester kan nævnes, at vi i januar og marts gennemførte to emnedage, som Johan Tange arrangerede. Den første omhandlede kunst. Først blev forskellige udstillede værker debatteret, dernæst orienterede Tange og museumsinspektør Dueholm Jessen om forskellige kunstretninger, og eftermiddagen blev anvendt til et besøg på Vejle Museums moderne afdeling, hvor gruppearbejde blev sat i gang. Dagen sluttede på skolen med en kort rapport om gruppernes syn på de værker, de havde valgt at sætte sig nærmere ind i.

Den anden emnedag i marts havde et socialt tilsnit. Eleverne aflagde i grupper besøg på en lang række sociale institutioner i Vejle by og omegn for at sætte sig ind i de respektive institutioners virke og arbejdsområde. Grupperne udarbejdede derefter en kort rapport, som sidst på eftermiddagen blev aflagt for de øvrige grupper og ledere og medarbejdere fra institutionerne, som var inviteret til dette møde. Der udspandt sig nogle livlige og lærerige debatter, og det almindelige indtryk var, at dagen havde været særdeles vellykket.

Februar måned blev præget af tre store arrangementer: svagføredag, fastelavnsfest og vinterelevmøde. Forstander Peder Knudsen, Fredericia, gav i et foredrag om samfundet og de handicappede et oplæg til svagføredagen, som fandt sted den 4. februar med stor deltagelse fra de svagføres side. Derefter gik vi i gang med forberedelserne til skolens fastelavnsfest, som med »engelsk pub-præg« løb af stabelen den 16. februar. En elevarbejdsgruppe ydede en prisvärdig indsats for at skabe de ydre rammer om festen, køkkenet sørgede for god mad og drikke og mange bidrag med musiske og oratoriske indslag var med til at gara festen vellykket. Fastelavnsløjerne og -gøglet i hallen mandag eftermid dag blev afviklet på bedste måde efter hævdvunden skik.

Vor indbydelse til vinterelevmødet week-enden efter blev efterkom met af et glædeligt stort antal gamle elever. Vore egne elevers underholdningsindslag bidrog væsentligt til en vellykket aftenfest, ligesom elevernes gymnastikopvisning og de » de gamles« egne praktiske udfoldelser i gymnastiksal og idrætshal kom til at præge den glade stemning under mødet.

I begyndelsen af marts kom skolen i forbindelse med musæumsinspektør Dueholm Jessen, Vejle musæum, som efter at have set vore nyistandsatte lokaler var så venlig fra musæets depot at udlåne to malerier til os. Det ene, S. Joensen-Mikines: Kirkegængere, er ophængt i den private opholdsstue, medens det andet, Svend Engelund: Land skab, hænger på mit kontor.

Næsten samtidig fik vi foræret to kunstværker af Ny Carlsbergfonden, Kirsten Gregers Jensen: Abstrakt vægtæppe 1968, som er anbragt i havestuen, samt tre sammenhørende farveserigrafier udført af Frithioff Johansen. De sidste har fået deres plads i spisesalen.

Midt i marts deltog skolen med to hold i amtsopvisningen i Vingsted. Nogle dage senere kom elever fra Idrætshøjskolen i Sønderborg på besøg og spillede en række kampe i forskellige boldspil. Endelig blev de sidste dage af marts optaget af forberedelserne til Norgesrejsen.

Om selve denne påskerejse til Norge (se andetsteds) skal her kun nævnes, at på trods af de mindre uoverensstemmelser, der undervejs opstod mellem skolen og enkelte elever, blev den gennemført med 65 deltagere - lærere og 1. semesterelever medregnet. Turen forløb planmæssigt, og den oplevelse det var at møde Norge i sne og solskin og at se vore elever fra at være ubehjælpsomme begyndere på ski i løbet af få dage udvikle sig til habile styrt-, slalom- og langrendsløbere, som med dristighed og overlegen »teknik« tumlede sig i bakker og på fjeldløjper - den oplevelse ville vi på skolen nødig have været foruden.

En af vore norske elever udtrykte sig efter at have deltaget i turen på følgende måde:

Som nordmann var jeg nok på forhånd noe skeptisk overfor, hvordan en skitur, planlagt av en dansker, ville falle ud. Men jeg skulle bli mektig overrasket. Det hele ble en mønstertur – udført med en presisjon, som bare kan imponere. Spesielt bør reiseoplegget fremheves – en vanligvis lang og slitsom båt- og busstur ble en sand fornøyelse. Oppholdet på Fagernes vil i fremtiden stå som den fineste påsken, jeg nogensinde har hatt. Takk for en kjempefin tur!

(Jack Gundersen).

Efter hjemkomsten fra Norge var der allerede taget godt hul på april – skoleopholdets sidste måned. Ud over nogle filmaftener og en teatertur til Århus arrangeret af eleverne, koncentrerede vi os mest om forældre dagen den 20. april, hvor mange forældre og pårørende blev præsenteret for et udpluk af vinterens arbejde, og om afsluttende prøver – arrangeret i nært samarbejde med D.I.F.s specialforbund – i håndbold, fodbold, atletik og idrætsmærkearbejde.

Afslutningen fandt sted den 26. april, hvor vi så tog afsked med de første 63 elever, der havde gennemgået den højskoleundervisning og den lederuddannelse, som vi efter de første skitseforslag nu havde overført til praksis. Som tidligere nævnt fik vinteren ikke helt det forløb, vi havde regnet med, men det blev dog erkendt, at vor idé om et 8 måneders ophold på en idrætshøjskole evt. fordelt over to semestre havde bærekraft. Vinterskolen og ikke mindst elevernes reaktioner over for vore oplæg gav os en mængde pædagogiske og organisatoriske erfaringer, som vi i de kommende år kan bygge videre på og derved blive i stand til at gennemføre arbejdet på skolen til størst mulig gavn og glæde for vore elever.

Kursustid - Sommertid – Elevmøde

Efter omlægningen af skoleterminen har vi nu fire måneder (maj-juni juli-august) til disposition for kursus af vidt forskellig art, og knapt var vore elever ude af døren, før de første kursus tog skolen i besiddelse. Bortset fra nogle få stille perioder i maj og juni har vi haft en meget travl kursussæson, hvor holdene har vekslet både i regel- og uregelmæssig rytme. Skolens mandlige lærere, Ole Worm Tange, Bent Lyngholm, Tage Benjaminsen og Flemming Blach hon ret værter for de mange kursus og løst opgaverne på en for såvel som for skolen fortræffelig måde.

En uvurderlig hjælp i afviklingen af kursus i sommerperioden det pragtfulde vejr, som i alle måder skabte fine arbejdsbetingelser for kursisterne. Ikke mindst virkede svømmebassinet tillokkende, og dagen igennem var der myldrende liv omkring det indbydende, svalende vand.

Sidst på sommeren fik vi planlagt og gennemført en række istandsættelser og fornyelser af lokaler og materiel. Klasseværelserne blev lydisolerede, akustisk forbedrede og malet i friske farver, klasse 4 (vævestuen) fik en gennemgribende »make up«, opstillingen i foredragssalen blev ændret, nye thekøkkener blev installeret på elevgangene, og kontorgang og forhal blev malet i nye farver. Endelig skal nævnes, at de mange bøger på læsestuen (nu klasse 3) blev sorteret grundigt af med arbejdede fra Vejle bibliotek i samråd med Johan Tange, således at der omkring en grundstamme af de eksisterende bøger efterhånden kan opbygges et alsidigt og brugbart bibliotek.

Midt i sommerens varmeste tid indbød skolen til elevmøde. En speciel indbydelse blev sendt til skolens første 25 års jubilarer og til alle lærere, der havde været knyttet til skolen samtidig med 25, 20 og 10 års jubilarerne. Stor var vor glæde over, at vi til jubilæumsmiddagen var samlet ialt 75 gamle elever og lærere med skolens nuværende lærere og medarbejdere. Humør og god stemning prægede vor sammenkomst, ikke mindst fordi ægteparret Salmonsen, Viggo Søndergård og Erik Brügmann tog ordet, og både Victor Nielsen og Knud Thomassen kun ne give deres bidrag til de mange »kan du huske«-oplevelser, der blev genopfrisket.

I løbet af eftermiddagen myldrede det ind med de øvrige gamle elever, og inden længe var de spredt overalt i gymnastiksal, idrætshals boldbaner og ved svømmebassinet. Aftenfesten var også præget an gamle D. J. I. elevers glæde over igen at være sammen. Søndagens program blev afviklet planmæssigt – generalforsamlingens dirigent var hurtig og præcis - og D. J. I. mesterskaberne i atletik gennemførtes nøjagtigt efter det fastlagte tidsskema fulgt med stor interesse af et sagkyndigt publikum. D.D.S. G. & I.s konsulent, Svend Christiansen gennemgik på udmærket vis de muligheder, som den nye fritidslov inde bærer for de frivillige ledere, og resten af eftermiddagen var der rigelig tid til at rekreere sig med boldspil og svømning og få snakket i hyggelige smågrupper i skolens anlæg.

For os alle på skolen og for elevforeningen blev sommerelevmødet en stor oplevelse, navnlig fordi så mange af de »rigtig gamle« også havde tid og lyst til at genopfriske mødet med deres tidligere skole og glæde sig over samværet med de mange elever fra de yngre årgange. Men med dette års sommerelevmøde afsluttes en tradition, som har eksisteret i mange, mange år. Efter forhandlinger med elevforeningen har vi fra skolens side besluttet at flytte sommerelevmødet til en af de sidste week-ender i august - i 1970 den 22.-23. – af flere grunde. For det første ligger mødet enten i midten eller i udkanten af de mange store virksomheders ferie, så mange er afskåret fra at deltage p.g.a. bortrejse, og desuden ligger det midt i lærernes ferie, således at også flere af dem kan være bortrejst. Med de mange muligheder, som 5 dages ugen med lørdagsfrihed byder nu om stunder, skulle der være alle gode chancer for, at vore fremtidige elevmøder kan samle mindst lige så stort – og forhåbentligt også større – deltagerantal end tidligere, og alle skolens lærere og medarbejdere er i august hjemme på skolen for at kunne være med.

Den nye skoles start

På flere lærer- og medarbejdermøder er den igangværende vinterskole, 1969/70, blevet gennemdrøftet. Nye retningslinier for ordensregler, skoleråd og undervisning er blevet fastlagt og forskellige ændringer i den daglige rytme foretaget. Således prøvekørte vi i den sidste uge inden elevernes ankomst en spiseordning, som var et resultat af en lang række studiebesøg ved skoler og institutioner sommeren igennem. Alle måltider gennemføres nu med en cafeteria-ordning, hvor elever og andre, der opholder sig på skolen, indenfor nærmere fastsatte tider individuelt kan komme og spise, og der er mulighed for at købe sodavand og øl til de to hovedmåltider. Efter alles opfattelse fungerer ordningen tilfredsstillende, og når vi efterhånden får anskaffet de nødvendige køle- og varmediske til køkkenet, vil de gode muligheder, der ligger i ordningen, kunne udnyttes fuldt ud både arbejdsmæssigt og økonomisk.

Da vinterskolen åbnede den 2. september modtog vi 76 elever – 44 kvindelige og 32 mandlige. 66 elever var danske, 9 norske og i svensk. På vor venteliste havde vi en lang række nordmænd og svenskere, som vi desværre måtte skuffe med, at de ikke kunne blive optaget. Efter nogle dages forløb kom vi ind i den daglige arbejdsrytme, som i de første tre uger var præget af en rolig igangsætning på det idrætslige område, hvor der for alle elever var indlagt et væsentligt antal svømmetimer. Alle elever blev i de første dage testet grundigt, og det vil omkring juletid blive interessant at se, hvilken indvirkning den gennemførte undervisning har haft på elevernes fysiske tilstand.

Det er vort indtryk, at vore planer om bedre kommunikation skolen og eleverne imellem samt udnyttelsen af erfaringerne fra den første vinterskole har givet bedre muligheder både for kontakt og udvidet samarbejde med eleverne i arbejde og i fritid.

Tilskudsloven – Højskoleloven

Den lovgivning, der knytter sig til højskolevirksomheden, har i flere år været under revision. Den 1. august trådte den nye tilskudslov i kraft, og alt tyder på, at denne lov vil blive til gavn såvel for skolernes økonomi som for de kommende elever m. h. t. betaling. Meget arbejde og mange overvejelser bragte denne lov med sig, men vi er overbeviste om, at når loven og dens bestemmelser efterhånden er færdigbehandlet og slår igennem, betyder den væsentlige fremskridt i skolernes administration af de store pengemidler, der fra statens side stilles til rådighed for vort arbejde.

Vi havde alle håbet på, at en ny højskolelov var trådt i kraft nogenlunde samtidig med tilskudsloven, men da den ikke blev fremsat i folketinget i foråret, er den stadig under udarbejdelse. Kun få oplysninger er endnu fremkommet om dens indhold og omfang - mange »knuder« skal løses undervejs – men det kan ikke nægtes, at vi med spændt forventning ser hen til dens endelige udformning, og hvilke konsekve den kan få på vort igangværende skolearbejde.

For os alle her på DEN JYSKE IDRÆTSSKOLE har det forløbne år været meget spændende. Mange gode kræfter har været sat ind på at løse opgaver, der lå for i skolens mangeartede virksomhed, og det er derfor naturligt at bringe en tak til alle i skolens ledelse og lærer- og medarbejderstab for den arbejdsindsats, der er ydet for at få arbejdet fra hånden, og for at arbejdsvilkår og trivsel for alle på skolen kunne blive de bedst mulige.

Personale Af skolens timelærere tog vi sidste jul afsked med Gustav Stentoft (sang) og fru Paludan Andersen (pianistinde). Deres arbejde blev i 2. semester overdraget til Karen Marg. Hjort, som påtog sig under visningen i sang, musikforståelse og musik til gymnastik. Frk. Hjorth rejste fra skolen til maj for at genoptage sit arbejde ved Horsens skolevæsen, men flyttede siden til Sommersted.

Blandt ansøgerne til en stilling som pianist og sanglærer ved skolen valgte vi i juli Jutta Nielsen, som på den nuværende vinterskole underviser i sang, musik, stoftryk og spiller til gymnastik.

I april ansattes Kaj Brink Jensen til at passe det udendørs anlæg og andet praktisk arbejde, og den 31. oktober rejste vor sekretær Bente Kyed fra skolen. Hendes arbejde overtages fra 1. december af frk. Lillian Fasting Hansen, som tidligere har været ansat i Odense.

Bjarne Hauger.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...