Årets gang 1988

5 minutters læsning

Træk af skolens indre liv

Under navn af decentralisering og begrundet i øget selvforvaltning fungerer tilskudsloven nu. Den decentrale beslutningsproces giver ledelsen øget ansvar for at bringe alle personalegrupper i en situation, hvor de får mulighed for at ytre sig på egne og andre gruppers vegne.

I takt hermed er det lettere at nedskære den offentlige forvaltning, idet store dele af statsadministration og kontrol nu ligger decentralt hos ledelsen på de enkelte skoler.

På regionale møder har højskolerne drøftet, om vi skal have den at ten år gamle højskolelov afløst af en ny, som er i overensstemmelse med dagens praktiske højskolevirksomhed. Der er overvejende positiv holdning til en ny lov.

Højskolevirksomheden

Men ellers har der været fuld tryk på kedlerne i 1988. Fuld skole gør os taknemmelige over for den kreds, der står bag skolen, og de mennesker, der tror på DJI. Sidste elevhold bragte os mange glæder. De æld gamle højskoledrømme om at kunne frisætte de mange kreative og menneskelige ressourcer hos eleverne skete, og bidrog til en selvforstærkende optimisme.

Selv om vi fra organisationsside ofte – og med urette – bebrejdes, at vi ikke i tilstrækkelig grad prioriterer lederarbejdet, er det min faste overbevisning, at vore elever bliver bredt kulturelt funderet til at påtage sig ansvaret for sig selv og de mennesker, der ønsker at blive ledet.

Den jyske Idrætsskole tilbyder fortsat den lederuddannelse, som i stigende grad er påkrævet, når et samfund i en omstillingsproces har brug for mennesker, der tør tage et ansvar. At lede er mere end at instruere.

Vor »jolleflåde« ligger i smult vand. Vi har afsluttet vor store investering i de 4 sejlførende joller. Eleverne får på grundperioden alle en kort, men spændende indføring i sejlads, som naturligt relateres til den kulturelle sammenhæng, hvori disse både har været og muligvis stadig har en plads.

Vor næste store undervisningsinvestering ligger inden for medieområdet, idet vor tilslutning til det lokale hybridnet bringer os direkte ind i problemkomplekset »zapning«, hvor udbuddet af kanaler tvinger os til kvalificerede tryk. Tilslutningen rummer samtidig den mulighed, at vi selv kan lave godt fjernsyn og sende til vore nærmeste naboer.

Valgfagsområdet får herved tilført en ny dimension til glæde måske især for drengene. Spørgsmålet trænger sig på, om vi ikke skulle slå nogle valgfag sammen i større blokke, der har samme udtryksmiddel.

Personale

Det er en stabil personaleskare, der er ansat på DJI, idet det er de sam me ansigter, du vil møde, når du besøger os. Kunne det tænkes, at årsagen var, at det er en rimelig god arbejdsplads?

Den 6. november fejrede vi Karens og Maries 25 års jubilæum. Uden at skulle forklejne nogen, har disse to betydet utroligt meget for vor hele virksomhed.

Ved dette undervisningsårs start fastansattes cand. mag. Torben Espersen med hovedansvar inden for boldspilområdet og idrætsteorien.

Den fortsatte arbejdstidsnedsættelse betyder, at vi får mulighed for at ansætte en kvotalærer, således vi kan fastholde den samme undervisningsressource som før.

Renovering I årets slutning fik skolen sit eget kraft/varmeværk, hvor vi vha. maskinel udnyttelse af naturgassen kan få elektricitet, der i meget store perioder kan dække vort eget strømbehov. I de perioder, hvor vi har overskud af el, sælger vi til kommunen. Som væsentlig sidegevisnt får skolen overskudsvarme, som kan bruges til opvarmning af skolen. Hertil kommer at vi vil kunne benytte svømmebassinet som kølelegeme. I de ikke så energikrævende måneder vil vi derfor kunne opvarme vandet og dermed forlænge den periode, hvor vi tilbyder svømmeundervisning. Jeg ser frem til nogle gode perioder, hvor vi har en del vandaktivitet på DJI. Der vil ikke være undskyldninger for ikke at bade til elevstævnet. Projektet er udsprunget af økonomiske grunde, men det er vort håb, at vi samtidig får et renere miljø på skolen.

Det er desuden besluttet at påbegynde en renovering af alle 60 elevværelser, således at alt inventar udskiftes. Det bliver et større puslespil at få dette elevhold ud og ind af gamle og nye værelser, men vi håber naturligvis, at vi i fælles interesse, får det afsluttet under konstruktive kaotiske forhold. Vi har haft et par prøveværelser opstillet, og udvalget har valgt et let og smagfuldt værelse. De gamle værelser har tjent skolen i 30 år og er kassable. Vi håber herudover til vor 50 års fødselsdag i 1992 at få bygget helt nye værelser, hvor det nye inventar kan indgå.

Kursusvirksomheden Den jyske Idrætsskole har flere gange stået i de positive problemer, der er forbundet med et meget stort pres fra specialforbund og organisationer, når de ønsker at benytte vort kursuscenter og højskolen. Jeg vil her takke alle parter for at der altid er fundet en god løsning. Idrættens folk er heldigvis uformelle aktivister. Jeg vil i øvrigt henvise til kursus inspektørens beretning.

Team Danmark

Hovedeliteidrætscentret i fodbold tager tilløb. Året 1988 var de nødvendige forberedelsers periode. I en række samarbejdsmøder har beg ge parter fremlagt ønsker og planer, og intet tilfælde er parternes integritet blevet anfægtet. Jeg ser frem til 1989 som jubelåret, hvor centerets rige muligheder bliver brugt og dermed kan bidrage til en ny udviklingsperiode for DBU. Den rationelle udnyttelse herunder også den idémæssige udnyttelse af et hovedcenter betyder, at flere forbund kan se ideerne og derfor søger DJI/DIF. Jeg ser frem til en frugtbar symbiose.

Idrætsmuseum

Ved hjælp af en meget dygtig faghistoriker, Arne Rabeck, præsterer vi stadig små »mirakler«. Vi fik rejst en kvalificeret udstilling om idræts pioneren Holger Nielsen. Den blev senere udstillet i Vejle og i Idrættens Hus i Brøndby. Vi overvejer at udgive en bog i samme anledning. Bliver det til forlagsvirksomhed? Til Vejle Gymnastikforenings 100 års fødselsdag har AR lavet en historisk årbog, og idrætsmuseet skal lave en idrætshistorisk udstilling til DBU’s 100 års fødselsdag, der og så skal holdes i Vejle ifm. UEFA-stævnet i maj 1989.

Året 1988 var som mange af de forudgående et travlt arbejdsår. Det bliver ikke mindre travlt de kommende år for at kunne fastholde de økonomiske muligheder, der er forudsætning for idémæssige landvindinger. I stigende grad må skolen være selvfinansierende, idet stats midlerne beskæres. Ingen klynkeri – blot fair kamp.

Jeg vil takke alle medarbejdere for deltagelse i kampen og ønsker al le en god jul og et frugtbart nyt år.

Ole Worm