Kursusvirksomheden 1995

2 minutters læsning

DIF’s kursuscenter blev i løbet af de første 4 måneder i 1955 renoveret. Der blev malet over alt, lagt nye gulve i opholdsstue og forgang, det tidligere Region Syd kontor er blevet total renoveret, så vi nu har et godt og præsentabelt rum, der bruges flittigt til dag- og aftenmøder. Auditorium 1 og 2 blev adskilt med foldevæg. Det giver os mulighed for at lave et stort lokale med plads til ca. 70 personer. Værelserne har fået nye badeværelsesdøre i friske farver. Næste mål er at få ny gulvbelægning på værelserne.

Kursusaktiviteterne startede i 1995 med Gymnastik-Instruktørernes Landsforening. Ca. 60 personer var samlet i week-enden 6. - 8. januar til gymnastik, dans og generalforsamling. Weekenden efter afholdt DBU trænertræf for Ungdoms-DM og lokalunionerne.

DIF/DHL arrangerede i maj et stort stævne under titlen: “Idræt for sindslidende”, hvor seneste højskoleelever deltog som hjælpetrænere. Højskolen og kursuscenter var fuld belagt, og vi måtte indlogere deltagerne til den efterfølgende konference ude i byen.

Fra tirsdag til torsdag kappedes i hockey, volleyball og landsbylege. Onsdag aften var der festmiddag og dans i idrætshallen for ca. 350 personer. Lejren afsluttedes med en konference torsdag/fredag for læger, ledere og behandlere. Udvalget har både før,under og efter lagt mange timers arbejde i dette arrangement. Lejren afholdes igen i maj 1996.

Suhmsgade og Enghave-projekterne blev nedlagt i 1995. Projekterne har i mange år flyttet hele undervisningen til Vejle en uge i maj måned.Vi savnede denne lidt anderledes uge, hvor det især var musikken, der dominerede,- mange gange hele døgnet.

DBU’s uddannelsesafdeling afsluttede i juni Diplom-trænerkurset med et 2 dages ophold, hvor kursusdeltagerne forsvarede deres projekt. Landstrænere og idrætspsykologer var indkaldt som opponenter.

I juni, juli og august har vi kunnet glæde os over, at stort set alle vore faste kunder har afholdt turneringer, sommerlejr m.m. Judolejren havde færre deltagere end tidligere år. Danserne har øget deres deltagerantal. Aalborg Karateskole er efter 15 år i træk et godt og stabilt indslag i sommersæsonen. Vi håber, det varer ved.

Vi har haft den glæde at huse mange kurser fra uddannelsesinstitutioner- og specielt med idrætsligt indhold. Der er ingen tvivl om, at denne del af kursusvirsomheden øger bevistheden også om højskolen.

Vi har i 1995 måttet give afkald på ellers trofaste kunder på erhvervssiden, men også nye kunder er kommen til med reservationer, der fortsætter til og med foråret 1996. Med den indbookning vi på nuværende tidspunkt har i kalenderen, har vi velbegrundet håb om at foråret 1996 bliver bedre belagt end 1995.

Tak til alle for samarbejde i 1995 og på gensyn i 1996.