Jubilæumstale den 11. aug. 1984

Grunden til, at jeg ber om ordet et øjeblik, er den, at jeg – ja, min kone og jeg – også var til stede her for 40 år siden. Vores skole, Ry Højskole, var blevet taget af tyskerne, og vi var pludselig arbejdsløse. Men vi fandt ikke selv på at søge til Vejle. Ideen kom fra undervisningsminister Jørgen Jørgensen og statskonsulent Johannes Nævrup. De ville have, at der skulle være en højskolelærer på Den jyske Idrætsskole.

Sagen var kort fortalt den, at forstander Svend Aage Thomsen havde brug for offentlig godkendelse og støtte til idrætsskolen. Men da han henvendte sig, fik han i ministeriet at vide, at han måtte ændre sin i øvrigt gode skoleplan, så den passede til højskoleloven. Kun via højskoleloven var der mulighed for anerkendelse og statsstøtte. Svend Aage Thomsen svarede så: »Ja, men så forandrer jeg skolens plan, så den passer til loven. Jeg beholder navnet idrætsskole, men gør skolen til en idrætshøjskole«. Og det medførte, at idrætsmanden måtte acceptere en arbejdsløs højskolemand som medforstander, indirekte udpeget af ministeriet.

Jeg kan tænke mig, at det må have virket temmelig barsk på Ingrid og Svend Aage sådan at skulle have en fremmed fugl ind i den rede, de byggede her i den dejlige Nørreskov. Men det forløb over forventning godt. Det hele var uprøvet både for dem og os. Men det kom til at fungere, så vi i dag kan mindes særdeles meget godt fra skolens første år, fra lærerkredsen med Lisbeth og Salomonsen og fra de praktiske medarbejdere, K. Dam Søndergård i køkkenet og Knud Thomassen på kontoret. Knud Thomassen er her jo endnu og i fuld virksomhed. Se, hvis vi sammenligner skolen med et stort telt, så er alle I gamle elever bardunerne, men Knud Thomassen har hele tiden været en af teltets solide og sikreste støtter. Sådan en mand er uvurderlig for en skole. Men vi mindes også meget godt fra det første års to pionerhold – vi mindes meget fra dengang med stor glæde og taknemlighed – godt at så mange af pionereleverne er her i dag.

Den ny skole, der blev indviet ved en stor fest for 40 år siden, var altså ikke blot en faglig skole med uddannelse i idræt, gymnastik og boldspil, men det var også en højskole med almen undervisning i historie, litteratur og samfundsspørgsmål m.m.

Den jyske Idrætsskole var en ny skole, men den skulle alligevel ikke være noget helt nyt under solen, den skulle helst glide naturligt ind ved siden af skolerne i Ollerup, Snoghøj og Gerlev. På linje med de skoler skulle vi her prøve på at få Den jyske Idrætsskole til at finde sin plads, så den kunne gavne dansk idrætsliv, men også være til gavn for dansk folkeliv i det hele taget. Den skulle gøre et arbejde ikke blot på idrættens store område, men også for vort fælles menneskeliv, på folkelivets område.

Mange undrede sig dengang over, at det blev ordnet sådan. Var der ikke så mange opgaver på sportspladserne, i gymnastiksalene og idrætshallerne, at det var rimeligt at have en skole, hvor man gav idrætten alene førstepladsen?

Også i dag skulle man tro, at der er så mange idrætsopgaver, at der nok er brug for en skole, der lægger vægten helt og holdent på idrætten. Og det er jo rigtigt – der er en masse opgaver på det felt – det var jo navnlig det, som Svend Aage Thomsen rigtigt havde set.

Men skal alting gå godt, så må man være sin gerning voksen, ikke blot fagligt, men man må også selv være voksen i den forstand, at man ved, hvad målet er for ens arbejde. Og målet er jo ikke noget med et par millimeter eller nogle hundrededele sekunder, men målet – hovedmålet – er et godt ungdomsliv, der finder sin plads i det menneskelige og folkelige fællesskab i vort land.

Alt dette var nu ikke så svært for nogen af os at forstå for 40 år siden - i 1943/44. Det var i en tung tid, Den jyske Idrætsskole begyndte sit arbejde. Sorg og vrede over Danmarks skæbne prægede tiden. Det var jo krigens år med daglige meldinger om brutalitet, rædsler og råhed, drab og umenneskelighed på alle kanter. Vi forstod dengang let, at skolen ikke blot skulle være for idrætslivet, men at den også skulle være en skole for et ordentligt menneskeliv, ja, for selve vort folks fremtid.

Men det, som vi alle så let forstod dengang for 40 år siden, det må stadig være til at forstå. Forholdene er nok ikke så lette at gennemskue i dag som under krigen. Men alle føler vi tidens usikkerhed. Vi ved det alle, at umenneskelighedens seje og opløsende kræfter er i virksomhed med fredelige midler, der vil udviske og nivellere små lande og folk, men også med krigeriske midler, der i dag truer selve den menneskelige Civilisation.

Men netop i en sådan tid – netop derfor – er der grund til at ønske Den Jyske Idrætsskole godt mod og tillykke med jubilæet, godt mod i mindet om tiden for de mange år siden, i godt mod midt i tidens usikkerhed og i arbejdet for ungdommens nutidsliv og folkets fremtidsliv.

Godt mod og tillykke med dagen i dag.

Skrevet af S. Haugstrup Jensen. Bragt i årsskriftet fra 1984