Efter at have dykket ned i højskolens historie dukker der nye spændende vinkler frem. Knud Thomassens datter, Tove, fortalte, at jeg burde prøve at få fat i Axel Gyntler for at lære mere om højskolens første år, og det har vist sig at være en god ide, for Axel kan fortælle virkelig meget om skolen. Det følgende er en bearbejdet e-mail udveksling med Axel.
Om tilknytningen til Den jyske Idrætsskole
Axel Gyntler fortæller om sin egen tilknytning til Den Jyske Idrætsskole.
Jeg er nu 78 år, og min kontakt til “Den Jyske Idrætsskole” går mange år tilbage. Svend Aage og min far, Leo Gyntler (død 1981), var gamle idrætskammerater, og min far støttede især skolen med kursushold i krigens første år, hvor det grundet de kedelige krigstider, kneb for Svend Aages skole at få tilstrækkelige kursushold til at holde en fornuftig driftsøkonomi.
Således fik min far bl.a. oprettet skolens første håndboldinstruktørkursus samt skaffede tilgang til skolens elevvirksomhed overvejende hvad håndboldsporten angik. Min far var faktisk hele sin levetid grundigt engageret i Dansk Håndbold-Forbund. Du kan læse om ham på internettet. Han sluttede som håndboldforbundets mangeårige kasserer og fik forbundets guldnål. Dertil kom, at deres venskab også var af helt privat karakter, og dette smittede så også af på mig. Jeg er kommet på skolen med min far, samt alene senere i alle mine ferier siden 1952 (og formentlig indtil 1961, red.), og kender vel skolens oprindelige indretning og idrætsskolens omegn som min egen “bukselomme”.
Jeg havde et fast værelse henne på Nørremarksgården, hvor jeg boede, og hvor også skolens kasserer og “altmuligmand” Knud Thomassen og hans kone Anna boede, samt deres to piger Tove og hendes lillesøster Jytte. Tove og Jytte har jeg i sin tid været barnepige for, når Knud og Anna Thomassen skulle “et eller andet “.
Svends Aages børn, Birte og Bjarne, var også mine nære venner, og vi er vel på “sin vis” vokset op sammen. Birte og jeg er jævnaldrende.
Nørremarksgården er jo for nylig revet ned og erstattet af en børnehave. Det gjorde ondt, da jeg ved et besøg hos Anna Thomassen (død 2015, red.) et års tid før hun døde, kørte forbi de kendte steder, inden jeg returnerede til Sjælland efter besøget.
I alle mine unge år gik jeg til hånde på skolen sammen med Ole Olsen (ham kan du se på skolens gamle elevbilleder), og som tjente skolen i mange år. Han døde som 81 årig i januar 2017 omme i Bybæk, hvor han stadig boede i et lille hus, som Svend Aage i sin tid skaffede ham.
Min hustru traf jeg også på skolen, hvor hun var stuepige hos Svend Aage og Ingrid. Min mor og Ingrid fortsatte venskabet efter Svend Aages død (i 1961, red.) til hendes egen tragiske død (i 1968, red.) under et ferieophold i Spanien sammen med Bjarne. Det var utrolig trist for os at miste disse prægtige mennesker.
Det er et fantastisk livsværk Svend Aage har efterladt sig, og jeg føler mig privilegeret i at være med til - godt nok på afstand - at se dette livsværk fortsætte.
Skolens begyndelse
Da tankerne hos Svend Aage i 1930’erne begyndte at tage form om en idrætsskole, da var det hans fader, som støttede ham med ordene: “Jamen, så se dog at få bygget den skole!” Svend Aage boede frem til skolen var færdig lige oven for Roms Hule - på første sal i den bygning, som ligger lige til venstre, når man kommer op over bakken. Der lå en bager en gang, men aktuelt ved jeg ikke om den egentlig ligger der mere (går ud fra at det er Palles Bageri, red.).
Om starten på den “gamle skolebygning” ude i Nørreskoven var det ham selv, som havde “fundet” området, hvor skolen kom til at ligge. Det har man vel fundet egnet for beliggenheden er jo fortsat fremragende, hvad daværende kommune vel også har kunnet se.
Den senere borgmester Willy Sørensen, som vist var byrådsmedlem fra før krigen og – så vidt jeg har fået fortalt - og skovrider Løfting som var i modstandsbevægelsen sammen med bl.a. Svend Aage og mange andre, støttede op omkring skoleprojektet. Willy Sørensen var via Vejle kommune en personlig og meget stor støtte for idrætsskolen og kom en del hjemme hos Svend Aage privat.
Min morfar Chr. P. Hansen, tidl. formand for Dansk Atletik-forbund og tømrermester, har tegnet skolens første stadion.
Om navnet Den jyske Idrætsskole
Jeg spurgte Axel Gyntler om han vidste noget om, hvad Svend Aage Thomsens overvejelser var ift. skolens navn, som jo indtil 1998 var Den Jyske Idrætsskole, men som jeg i mit historiske arbejde er stødt på rygter om at ændre i forbindelse med genindvielsen i 1958. Desuden har jeg i fundet et (kladde)papir, hvor brevhovedet havde navnet Den Jyske Idrætshøjskole, som var helt magen til det brevpapir, man ellers brugte på skolen.
M.h.t. skolens navn “Den jyske Idrætsskole”, så ved jeg, at det VAR Svend Aages indstilling, at det skulle være skolens navn og intet andet. Jeg ved selv at have hørt, at han ikke ville kaldes “højskole” ligesom skolerne i hhv. Viborg og Sønderborg og Gerlev, men det er rigtigt at der var en del – skal vi forsigtigt kalde det rygter - at der op til kongebesøget var lidt “røre” om navngivningen, men skolen HED stadig på dette tidspunkt i 1958, hvor skolen blev “genindviet”: Den jyske Idrætsskole”. Svend Aage ville ikke høre tale om at ændre navnet. At skolen så i dag alligevel hedder “højskole”, kan jeg kun sige at Svend Aages ånd vel har tilgivet dette.
Udtrykket HØJ-skole ligger formentlig mere for, når folk omtalte stedet i og med at andre idrætsskoler såsom Viborg (som godt nok kaldte sig gymnastikhøjskole ligesom Ollerup) og Sønderborg og Gerlev også fandtes. Men det var også det, Svend Aage ville differentiere sig fra.
Det er interessant, at du har fundet nævnte stykke brevpapir med skolens navn, MEN fra mit meget nære venskab med Svend Aage ved jeg, at han altid har sagt, at hans skoles navn er: Den jyske Idrætsskole.
Jeg kan også huske, at der bl.a. skete det, at da skolen skulle bestille nyt brevpapir i forbindelse med udvidelsen i 1956-1958, så skulle der også noteres nyt telefonnummer. Skolens oprindelige telefon hed Vejle 2852, men fik nu i stedet Vejle 3130 og 3131. Trykkeriet havde skrevet forkert vedr. skolens navn, og og jeg husker at Svend Aage “brummede” noget over det, og efterfølgende brevpapir blev vist også ændret, men man brugte - mener jeg - alligevel det “forkerte” papiroplag, fordi man syntes, det var synd bare at kassere det.
Få år efter blev Vejle Central så i øvrigt automatiseret som en af de sidste under Jydsk Telefon, og fik som den første central 6-cifrede numre, hvor de tidligere automatcentraler havde 5-cifrede numre. Den gamle central lå nede på Dæmningen, med frk. Danielsen som forstander. Hun “filmede” vist en del med konsul Langager ude i Tirsbæk, men det så en HELT anden “historie”!
Det var dog ikke telefonnummeret, der er årsagen til de to forskellige navne på det ellers ens brevpapir fra den tid, for det var ændret til det nye nummer. Det skrev jeg tilbage til Axel, som svarer følgende:
Der dukker sådan ind imellem lige pludselig nogle oplevelser frem i erindringen, nu f.eks vedr. det gamle brevpapir du senest fortalte om, hvor der stod “Den jyske Idrætshøjskole”,
Det VAR faktisk en trykkerifejl, og brevpapiret blev bestilt, fordi skolen fik nye telefonnumre, men Knud var jo en påpasselig skolekasserer, så man brugte brevpapiret alligevel. Den nye telefoncentral blev i øvrigt monteret af hans svoger Kresten (kaldet “KETTE”) og som var Annas lillebror. Han var overmontør hos Jydsk Telefon.
Om skolesangen
Jeg husker også , at Den jyske Idrætsskole har en vidunderlig skolesang, som er komponeret og af en af skolens meget gamle elever - en nordmand ved navn Karl-Olav.
Svend Aage var virkelig stolt af, at hans skole fik sin egen skolesang, og hvor HAR jeg været med til at synge den ved rigtig mange lejligheder. HVOR er dog DEN blevet af - bliver den stadig brugt?
“Frem på rad, unge stål, fra “Den jyske Idrætsskole”,- du skal vide vist og stole på, at vi kan nå vort mål..!” Der lyder tramp af lette fødder, som br’ær sig rundt om land og strand. Der skal vor idræt fæste rødder, i hver kvinde og hver mand,…” og videre,—!
Jeg svarer Axel Gyntler, at vi igen er begyndt at synge den i forbindelse med jubilæet i 2017/2018. Den har været i glemmebogen nogle år. Jeg sender ham også en henvisning til teksten, så han kan læse hele sangen. Axel svarer tilbage.
Nuvel. Det ærgrer mig lidt, fordi jeg i og med den tilsendte sangtekst (og tak for den) var en tur på loftet og rode i gamle flyttekasser. Jeg fornemmede, at jeg huskede forkert med sangens indledning, som jeg lige skrev til dig og ved at se din tilsendte tekst, så tænkte jeg: “ja, selvfølgelig, der VAR indledningen”.
Til min undskyldning er blot at sige, at det jo efterhånden er mange år siden, jeg har sunget den, men i en gammel højskolesangbog af min - trykt i 1939 - men selvfølgelig først erhvervet af mig en del år senere, da jeg jo er født i 1939 (ligesom Svend Aages datter Birte), der havde jeg nedskrevet sangens første vers og nu fik jeg så “støvet” den gamle sangbog af.
Jeg spørger Axel om han kender mere til forfatterne og oprindelsen af sangen?
Jeg har jo kendt Den Jyske Idrætsskoles sang i mange år. Sangforfatteren William O. Hansen, ved jeg ikke meget om, men Karl-Olav fra Norge kom ret ofte på besøg på skolen. Jeg tror, han var “vinterelev” på et tidligere tidspunkt (William O. Hansen var elev i 1948/49 faktisk på samme årgang som Karl-Olav, red.). Men i så fald må han være på et af de gamle elevbilleder. Jeg erindrer ham som en flot ung nordmand, som på sine besøg spillede på skolens “gymnastikklaver”, når der var lidt kammeratskabsaftener, og et af de seneste år jeg så ham, var faktisk i sommeren 1955 - samme år hvor jeg traf min dejlige veninde Jytte Andersen (kaldet “PUK”) som var sommerpige dette år - men du har sikkert spottet hende på denne sommers elevbillede.
Karl-Olav var i øvrigt ret “pigeglad” og jeg erindrer sådan umiddelbart en sommeraften det år, hvor jeg sammen med Puk og og et par af skolens køkkenpiger og et par af de øvrige elever, sad ude på den lille parkeringsplads foran skolens køkken og snakkede. Pludselig listede Karl-Olav af med en af køkkenpigerne, og jeg kan sådan lige huske en af de andre køkkenpiger sådan lige sige: “Nå – Nå!” De på tidspunktet ledende økonomaer, Dagny Boel og Anne Marie, havde vist lige “fat i” køkkenpigen dagen efter, men det er jo sådan noget jeg blot lige sådan tilfældigt erindrer. Men ellers vedr. sangen kan jeg ikke sådan lige komme på dens oprindelse.
Genindvielsen og kongebesøget i 1958
Skolen blev jo udvidet i 1956-58. Jeg fulgte byggeriet og har efterladt en lysbilledserie fra dette byggeri. Disse lysbilleder fik Knud Thomassen, og nu har så hans datter Tove fået dem.
Vi havde også besøg af Kong Frederik IX til skolens “genindvielse” - om man kan kalde det således. Det var i 1958.
Kongebesøget var en stor ære for Svend Aage, og vi glædede os alle, som kendte ham og hans skole, at dette besøg kom i stand. Et sådant arrangement var jo ikke sådan LIGE at få aftalt. Her spillede Svend Aages bekendtskab med Willy Sørensen og Dansk Idrætsforbunds mangeårige formand Leo Frederiksen helt sikkert også ind, for der var jo mange aftaler, som skulle godkendes for at besøget kunne gennemføres.
Jeg må på nuværende tidspunkt i 2017 vel nok kunne tillade mig at sige, at jeg i og med mit og min fars personlige venskab med Svend Aage og hans kone Ingrid, har “overhørt” mange interne ting forud for majestætens besøg, og det var for Svend Aage et kæmpe “skulderklap” at det lykkedes.
Jeg husker selv denne sommerdag i 1958, som Svend Aage var utrolig stolt af at opleve. At denne prægtige idrætsmand skulle forlade os blot 3 år senere var simpelthen så trist, men hans minde vil for mig og for mange andre fortsat være levende.
Jeg selv fik den oplevelse at være med til sammen med Knud Thomassen, min far og Ole Olsen, at bære Svend Aages båre fra den gamle lille gymnastiksal ned i sportshallen, hvor bisættelseshøjtideligheden fandt sted. Det var lørdag den 1. april 1961. Det var i øvrigt et forfærdeligt sludvejr denne dato. Men godt at Svend Aage fik oplevet at se skolen vokse.
Om Knud Thomassens erindringer
Tove Thomassen sendte til mig for en del dage sider nogle optagelser af hendes fars erindringer. Jeg kan fortælle, at jeg genkendte det første afsnit, idet jeg under et besøg hos Knud og Anna hørte Knud læse netop dette afsnit op efter et stykke papir han havde i hånden, da vi “sad over en kop kaffe” på Elsdyrvej, hvor han senest boede. Han var på tidspunktet lige begyndt på disse erindringsfortællinger. De senere afsnit har jeg ikke i samme forbindelse hørt. De skrevne manuskripter må formentlig være i boet efter Anna, er mit umiddelbare gæt.
Jeg svarer Axel, at vi ikke har kunnet finde Knud Thomassens erindringer i nedskrevet form, så vi må nøjes med de tre afsnit, han har indtalt på kassettebånd, og som vi har bearbejdet til tre podcasts.
Ærgerligt med Knuds gamle manuskripter, men de er nok, som du selv mener, gået til eller væk. Anna smed ellers aldrig sådanne ting ud. Hun gemte mange ting bl.a. fra sin egen tid som “sommerpige-elev” på Den Jyske Idrætsskole. Hun havde også alle elevskrifter, som vi tit “bladede i”, når jeg besøgte Knud og hende.
Om minderne og fotografierne
For ikke så længe siden havde jeg besøg af Tove og hendes mand Per, idet deres ene datter er bosiddende i Birkerød, ikke så langt fra mig. Jeg havde tit talt om, at de mange billeder jeg har taget i de unge år, mest omkring 1955 og 1956, hvor jeg har taget en farvelysbilledserie fra Vejle 1955, samt byggeriet i 1956 af skolens første udvidelse,- der er også nogle få fra skolens geníndvielse 1958, hvor Kong Frederik er på talerstolen. Nogle få farvenegativer har hun også fået,- fordi jeg mente, at hun snart kunne være den eneste, som kunne have glæde af alle de gamle optagelser.
I årsskriftet fra 1955 er der i bladet fra en sommerpigeudflugt et lille foto af et besøg ved brunkulslejerne. Dette foto har jeg taget.
I årsskriftet fra 1956, er der et foto fra pejsestuen på skolen, hvor vi sidder og ser TV, da vi lige havde fået skolens første fjernsyn. Svend Aage har på billedet indsat et lille foto på TV’et af Gunnar Nu Hansen, og vi sidder så alle, o.k. med ryggen til fotografen (Svend Aage) da det jo skulle iludere, at vi sad og så en sportsudsendelse. På dette billede sidder jeg til venstre i billedet, og Svend Aages datter Birte sidder med sin daværende ven også på dette lille billede.
Jeg har i øvrigt på en gammel film fra 1955 et negativ fra en 8 km gang med sommerpigerne fra dette år. Det viser Knud Thomassen (med sved på panden) og Svend Aage på cykel følges med en af pigerne, som var sommerpige i 1955. Hun hedder Jytte Matthiassen (tidl. Andersen), men jeg kaldte hende altid for “Puk” - og jeg har stadig kontakt til hende efter så mange år. Hun fylder 79 år nu den 2. november og jeg taler stadig en del med hende. Ak ja, “gammel kærlighed ruster som bekendt ikke”. Vi var en slags ungdomskærester. Du kan finde Jytte Andersen på elevbilledet fra 1955. “PUK” bor i dag i Hedensted, hvor hun og hendes mand en tid bestyrede Det østjyske Idrætscenter i Hedensted. Ren nostalgi - ikke sandt?
Jeg har tænkt, om det ikke var bedre, om jeg sorterede de gamle negativer, som jeg så kunne sende til dig. Tove har også nogle sort/hvide negativfilm, men det er så mest fra Nørremarksgården, hvor jeg også boede. Men der er et dejligt negativ fra den gamle badstue, som lå nede ved den store sportshal, som Tove også har fået af mig,samt nogle farvenegativer fra 1956, hvor man ser over det dengang frie område, hvor der lå et anneks, hvor sportselever blev indkvarteret. Den bygning kaldte vi for “Jomsborg”. Jeg overværede, da den blev revet ned, idet jeg tilfældigvis var på et lille seniorseminar, som de kaldte “den 3. Alder”.