I anledning af højskolens 75 års jubilæum har vi fået skrevet en ny morgensang. Sangen er skrevet af Dy Plambeck og melodien er komponeret af Michael Bojesen. Den store ambition er, at sangen skal med i næste udgave af Højskolesangbogen, som udgives i 2020.
Hvad var ideen bag at lave en højskolesang?
Da skolen senest holdt jubilæum i 1992/1993 havde skolen med forstander Ole Worm i spidsen, særligt fokus på at vi som idrætshøjskole også prioriterede det intellektuelle, det åndelige og kulturelle. Som idrætshøjskole selvfølgelig i sammenhæng med krop og fysisk aktivitet. Det stærkeste symbol for eftertiden er Globen som blev indviet samme år og netop understøttede dette også som en daglig ramme for elevernes dannelse, gennem det talte ord.
Da vi nærmede os 75-års jubilæet var dette til inspiration for en tankerne om det forestående mærkedag. Med det udgangspunkt opstod tanken om at skabe en ny højskolesang som gave til den danske sangskat. Med inspiration fra andre højskoler var ønsket at skabe en sang, som med udgangspunkt i vores sted, kunne blive til glæde for og inspiration til mange.
Det var tanken, at vi ville udpege en tekstforfatter og komponist, som med lidt inspiration fra os, havde frihed til at skabe en ny højskolesang. Håbet var, at sangen kunne opnå plads i den kommende højskolesangbog - en bedre platform kan vil ikke tænkes til at videregive en sang til den danske sangskat.
Som komponist kontaktede vi Michael Bojesen, som takkede ja. Sammen med Michael Bojesen pegede vi på Dy Plambeck som tekstforfatter. Vi spurgte kun de to, og de sagde heldigvis begge ja.
Hvordan blev ideerne til indholdet fundet?
Vi ville gerne skabe en ramme om indholdet i sangen uden at snævre rammen alt for meget ind. Derfor fik vi en række ord og citater fra nuværende eller tidligere elever, bestyrelsesmedlemmer og ansatte. Ordene og sætningerne handlede om, hvad de oplevede som særligt for højskolen i almindelighed og Vejle Idrætshøjskole i særdeleshed.
Her er nogle af eksemplerne,
- “Du skal brænde - for at du kan tænde.”
- Fodaftryk på sjælen - at tage de mange indtryk med sig i hjertet videre gennem livet
- Hvor der er vilje, er der også vej. (Svend Aage Thomsens motto)
- “I natten skiftes ham” (jeg glemmer aldrig den omstillingsparathed, som hver dag lå for skud, og jeg ser det lidt som en slange som smider sit skind. Jeg lå hver aften og forberedte mig på næste dags udfordringer).
- “Jeg sanser tiden, som var engang, da fællesskabet brød ud i sang” (de mange fantastiske morgensange, som aldrig vil blive glemt. Enhver højskole byder på sang, og det er noget af det mest fællesskabende, det savner jeg)
- “Sansende væsen i legens ild, du stjal vor tid, du var så mild” (Legen var et vigtigt element, og den var en evig tidsrøver, og uanset hvor stressede, udmattede eller triste vi var, så havde vi legen.
- Skubbet af en hånd ud over kanten men grebet af fællesskabets ånd
- Fællesskab, livsmod, bjerge, træde nye spor, venskaber, rummelighed
Hvorfor skulle det være en morgensang?
Vi ønskede en morgensang, fordi det kunne være med til at understøtte Svend Aage Thomsens nytænkning og drive selv under krigens mørke tider i 1942. Svend Aage Thomsen oprettede Den Jyske Idrætsskole som den første højskole i Jylland med fokus på idrætten - og ikke primært gymnastikken - hvilket var ret usædvanligt både blandt højskoler og efterskoler på den tid (faktisk havde kun Gerlev Idrætshøjskole lidt af de samme tanker på dette tidspunkt, red.). Altså koblingen mellem at nytænke som Svend Aage gjorde og morgenen hvor solen igen står op.
Michael Bojesen aflæste melodien i teksten - og gav omkvædet vinger
I forhold til melodien var opgaven meget åben fra vores side, udover et ønske om en melodi med et vist flow, med henblik på vores position som idrætshøjskole og idrætsefterskole primært for unge elever - og så skulle den også kunne vække folk som en morgensang.
Vi spurgte Michael Bojesen, hvad hans tanker bag melodien var:
De fleste sange i højskolesangbogen er teksten skrevet først og melodien bagefter. Sådan er det jo også her. Meget af det man som komponist går ind i, er at man dybest set bare aflæser melodien og rytmikken, der ligger implicit i teksten, siger Michael Bojesen.
Og så var der det der med at det skulle være en morgensang. Og så var der det med at det var en idrætshøjskole, og der skulle være lidt gang i den. Og selvom jeg ikke er en rytmisk sangskriver, så skal den have en eller anden form for appel. Og når det er en morgensang, så må man gå ud fra, at det er noget at det første man gør om morgenen, så man skal ikke starte på de høje toner. Man skal ligesom igennem verset for at varme stemmen lidt op og så kan man fyre lidt op for de høje toner lidt senere, tilføjer Michael Bojesen.
Dy Plambeck skriver om at vågne med fuglen på træk
Jeg præsenterede personligt Dy for vores ideer omkring sangen og teksten til sangen. Rammerne omkring teksten skulle være en inspirationskilde og ikke hæmme hendes proces med at skrive en tankevækkende og poetisk tekst:
Det var en bunden opgave, men på en god måde. Jeg havde fået en masse ord og sætninger, der knytter sig til at have været på denne her højskole. På den måde var der noget stof at gå i gang med, når jeg skulle skrive denne sang. Det var virkelig brugbart. Det kan jo også være hæmmende, men det gav virkelig god mening. Og på den måde er det blevet en sang om det her sted og med de følelser, der også er i det her sted, siger Dy Plambeck.
Dy fortæller videre om, hvilke primære emner sangen indeholder:
Det jeg tænkte mere over rent overordnet var krop og ånd, og hvordan kan vi forene de her størrelser, men også forene kulturen og naturen - også fordi meget af det idræt, der bliver lavet jo også foregår i naturen. Som menneske kommer man i forbindelse med naturen på en anden måde. Altså man spiller måske fodbold, man er optaget i noget der foregår mellem mennesker. En kamp. En sport.
Derfor synes jeg også naturen skulle spille en stor rolle i sangen, og derfor starter hvert vers undtagen det tredje med en slags naturbeskrivelse, der også tager udgangspunkt i den natur højskolen ligger i. Altså i skoven, tæt ved fjorden og vandet.
Dy fortsætter:
Vi snakkede om at det skulle være en morgensang, og det giver utrolig god mening til en idrætshøjskole. Og så tænkte jeg på det at vågne om morgenen. Hvordan er det overhovedet, at man får gang i sin tankevirksomhed, og hvordan får man gang i sin krop. Altså man er jo vant til bare at svinge benene ud over sengen, og så går man i gang, så skal man ligesom i gang.
Det der med ligesom at vågne. Det var meget den fornemmelse, jeg gerne ville have ind. Det første vers starter også med at der er nogen der vågner. Det er et vi der taler i sangen. Den der drøm forsvinder. Det er ligesom en cyklus, der er i sangen. En cirkel. For man ender ved det der vor og med den der fugl, der bliver beskrevet i første vers er også med femte vers. Og den der drøm der er forsvundet. Og fuglen der synger morgengryet ind igen.
Nu har Vejle Idrætshøjskole og -Idrætsefterskole fået en morgensang, som vi glæder os til at synge i mange år fremover. En sang som vi også håber kan finde sin vej til Højskolesangbogens næste udgave.
