Mister Oh søgte i 2013 lykken i Danmark og forelskede sig i det danske skolesystem og Grundtvig. Nu fortæller han levende om “højskole”, “efterskole” og “friskole”, så ofte han kan komme til det - og de danske ord flyder direkte ind i budskabet som leveres på koreansk. Vi var inviteret til at være oplægsholdere på Happy Education Expo i Seoul 2018.
I Sydkorea begik 14.160 selvmord i løbet af 2012. Det svarer til 39 personer om dagen og er en stigning på 219 procent i forhold til år 2000 (TV2).
Derfor rejser Yeonho Oh i 2013 til Danmark for at finde ud af, hvorfor Danmark flere gange er blevet kåret til verdens lykkeligste folk i FNs årlige “World Happiness”-rapport.
Jeg havde 10 fantastiske dage i Danmark, hvor jeg for første gang i mit voksne liv var rejst et sted hen, hvor jeg tog mig den frihed at holde lidt fri om aftenen, så jeg ikke skulle bruge hele aftenen på at skrive artikler, siger Yeonho Oh, som på det tidspunkt arbejdede som journalist.
I Danmark opdagede Yeonho Oh Grundtvig og hans skoletanker og menneskesyn. Da Yeonho Oh kom hjem, gik han i gang med at skrive en bog “Can we also be happy?” - og siden da har han besøgt Danmark 17 gange og holdt mere end 800 oplæg om friskoler, efterskoler og højskoler. Han inviterer ofte danske budbringere til Korea for at hjælpe med at sprede budskabet. Derfor var vi gennem Højskolernes Forening FFD invitereret med på Happy Education Expo i Seoul 2018.
Sydkorea og Danmark har samarbejdet i 60 år
Danmark og Sydkorea har en snart tresårig tradition for at samarbejde, og det vil blive fejret i løbet af 2019. Som et lille kuriosum kan nævnes, at den netop afgåede forstander for Gerlev Idrætshøjskole, Finn Berggren, for 40 år siden arbejdede som rådgiver for den Sydkoreanske regering ift. at implementere fysisk aktivitet.
Så det er ikke helt usædvanligt, at de to lande forsøger at lære noget af hinanden.
Ggumtle Efterskole
En af de største oplevelser ved besøget i Sydkorea var besøget på det første spæde forsøg på at indføre skoletankerne i Sydkorea. Yeonho Oh har startet Ggumtle Efterskole, som har eksisteret i 3 år med omkring 30 elever, og som Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, også besøgte i 2016.
Vi bliver hentet af Mr. Oh - og lærer langsomt lidt mere om ham. Han startede omkring 2000 et nyhedssite OhmyNews, som nytænkede nyhedsformidlingen. Tanken var at alle borgere i civilsamfundet kunne være reportere, så det er ikke nyt for Mr. Oh at skabe bevægelser.
Vi får en kort rundvisning på Ggumtle Efterskole, som er bygget i en tidligere lokal skole, som er blevet lukket, fordi der ikke længere var børn nok i lokalområdet til at holde den åben. Efterskolen ligger på øen Gang Hwa, som ligger en times tid uden for Seouls pulserende storbyliv. Det var en underlig, men samtidig fantastisk oplevelse at genkende efterskoleånden på skolen, som gav sig udtryk i både elevernes afslappede hjemmefutter, kemien mellem lærere og elever og stemningen i spisesalen. Det var næsten som et lille stykke Danmark - på trods af de ni timers tidsforskel.
Faktisk var skolen nok tættere på en højskole end en efterskole, når man kiggede på skemaet, hvor der både var plads til personlige projekter, mange kreative fag, fag om landbrug - og der faktisk ikke var regulære skolefag. Forældrene og eleverne skal være modige for at melde sig ud af uddannelsesræset og tage på efterskole. Man gør noget helt andet end det sædvanlige i samfundet.
Vi var inviteret til skolen i anledning af, at 60 skoleledere fra Seoul-området var til inspirationsoplæg om friskole-tanken. Selvom oplægget var på koreansk, så var det tydeligt, at han er en medrivende og humoristisk taler - og at han inspirerede helt sikkert en del af tilhørerne med tankerne.
Undervejs så vi eleverne på Ggumtle optræde med et par sange fra deres a capella-klasse, og mest rørende var det at høre No place I’d rather be, men også at høre nogle af eleverne fortælle, hvorfor de elsker at være på efterskolen.
“For første gang føler jeg, at det er mit eget liv”, siger en pige fra Ggumtle Efterskole
Og en dreng siger
“Det mest overraskende ved at være på skolen er at have tid.”
Vi sidder i bilen og Mister Oh trækker sin telefon frem, hvor han viser at en gruppe elever på en high school havde læst hans bog. Inspireret af tankerne fra bogen havde de skrevet et brev til ministeren, hvorefter de rent faktisk havde fået svar. Det tyder på, at der er ved at blive opmærksomhed omkring hans tanker på flere niveauer i det koreanske samfund.
Happy Education Expo
Vi ankommer til en storstilet konference. Der er plads til 3-400 mennesker i det store auditorium, hvor der er professionelle fotografer, flere tv-kameraer, oversættelsesudstyr til alle med oversættelse fra engelsk til koreansk og tilbage igen. Flere journalister var klar til at dække begivenhederne. Det var tydeligt, at konferencen var arrangeret af en, der er velbevandret i medieverden. Og både undervisningsministeren, den danske ambassadør og embedsmand fra det danske udenrigsministerium var til stede og på talerstolen.
Konferencen var delt i flere afdelinger med friskoler (og børnehaver), efterskoler og højskoler, men her vil vi fokusere på højskolens bidrag ind i konferencen.
Simon Lægsgaard Madsen, som er forstander på Brandbjerg Højskole og medlem af Folkehøjskolernes Forening FFD, forklarede, hvad højskole er - og han gjorde det rigtig godt, som du vil kunne se i denne video.
Dernæst var der oplæg fra Gerlev Idrætshøjskole, Odder Højskole og Vejle Idrætshøjskole. Dina Knudsen forklarede, hvad man kan forvente som en international studerende på Vejle Idrætshøjskole. Dina var i øvrigt den eneste kvindelige taler til konferencen ud over den koreanske undervisningsminister.
Du kan også se den oversat til koreansk, hvis det passer bedre til dine sprogpræferencer.
Q&A om højskolerne
Efter oplæggene fra de tre skoletyper, blev deltagerne inddelt i mindre konferencerum baseret på deres særlige interesser. Vi var naturligvis i højskolerummet, hvor vi havde forventet en afslappet Q&A. Men i stedet kom vi ind i et stort auditorium, hvor talerne blev sat i et rigtigt panel på en lille scene foran omkring 50-60 tilhørere, som kom for at stille spørgsmål. Spørgsmålene blev typisk stillet på koreansk og skulle oversættes frem og tilbage. Interessen var stor og der blev stillet spørgsmål om alt fra engelskkvalifikationer til længden på kurserne og muligheden for at medbringe børn på højskole.
Afslutningen på konferencen
Vi sluttede alle i det store konferencerum igen. Og her blev det klart, at der absolut også sker gode ting i det koreanske skolevæsen.
Eleverne, der havde skrevet til ministeren, var også inviteret, og de stillede sig op foran alle tilhørerne og fortalte, hvorfor de de havde skrevet brevet. De gør alligevel meget rigtigt allerede i Sydkorea, når unge mennesker er villige til at sætte så tydeligt aftryk - og et ungt menneske tør sige til de ret betydelige tilhørere.
Nu skal I hjælpe med at forandre uddannelsessystemet i Sydkorea.
Det danske system er ikke perfekt, og vi har jo i flere år kigget til Asien for at se, hvad vi kan lære, og de kigger til Danmark for at adoptere nogle af vores ideer. Lad os håbe at begge lande til stadighed lader sig inspirere, men samtidig er meget kritisk ift. at implementere ideer fra andre skolesystemer.
Grundtvig-prisen
Mr. Oh sluttede arrangementet med at invitere både danske og koreanske deltagere til middag på en nærliggende restaurant. Her viste han også noget af sine særlige evner til at skabe netværk og bevægelse - og dem vi snakkede med ved middagen sagde tydeligt, at han var ret usædvanlig på det punkt. De havde fx taget fri fra deres arbejde for at hjælpe ham, fordi han i andre situationer havde hjulpet dem. Og han orkestrerede nærmest middagen med at kalde folk op til at holde små improviserede taler - og han har en utrolig tydelig måde at gøre det på.
Oplevelsen blev fuldendt, da vi helt tilfældigt får at vide, at Mr. Oh lige efter middagen tog i lufthavnen, fordi han skulle flyve fra Seoul til Danmark, fordi han skulle modtage Grundtvig-prisen næste dag.
Sydkorea prøver at lære noget af os. Hvad kan vi lære af dem?
