I det følgende kigger jeg lidt tilbage på, hvad er især har fyldt noget i mit arbejde som forstander i løbet af 2018. Det har været et godt år, hvor elevtilgangen har været rigtig god, vi er gået i arbejdstøjet med vores nye strategi og hvor arbejdet med Outdoor AquaScape og den nye svømmesø har fået vinger. Derudover har der også været plads til spændende pædagogiske diskussioner.

Elevrekruttering

Elevrekruttering er nøglen til at få muligheden for at lave god højskole. Med Peter Sebastian Petersen i spidsen har dette arbejde været udviklet i samspil med medarbejdere i markedsføringsafdelingen, lærere, viceforstander og forstander. Der skal kæmpes for hver eneste elev eller forlænger elev som tilmelder sig.

Lidt historiske tal:

  • På forårsholdet 2007 gik der 32 elever på VIH.
  • August optaget var 48 elever i 2010, så kom der 16 elever mere til oktober optaget.
  • Efter marts optaget i 2013 var vi for første gang over 100 elever i nyere tid på VIH.

Det er med kæmpe stolthed, at vi til både januar og marts elevoptagene 2019 har venteliste. Vi har 149 senge på højskolen, det inkluderer alle sengene fra kursuscentret. Ja, kursuscenteret taler vi ikke om længere!

Det virker som en meget gammel drøm, da Peter Sebastian i januar 2009 fremlagde planen for, hvordan Vejle Idrætshøjskole skulle nå op på 72 elever. Dengang blev der fra lærerside trukket på smilebåndet over denne flyvske ambition! Var det overhovedet muligt!

Tillykke VIH med rekrutteringssuccesen - Det er flot og vedholdende arbejde som ligger bag.

Tillykke VIH med at der bliver lavet god højskole - Hovedhjørnestenen i rekrutteringen er, at vi sender tilfredse elever hjem efter endt ophold. De har fået det de forventede og mere til, de er blevet udfordret og har følt sig i god udvikling.

Succesen har givet nye problemstillinger og udfordringer, som vi skal håndtere. I går sad jeg til møde med syv nuværende elever som gerne ville forlænge deres ophold, men beskeden var: Desværre alt optaget. Det gør lidt ondt at vi ikke har mulighed for at opfylde deres ønske!

Nu står vi foran opgaven at skabe god højskole i foråret med fuld skole. Det er alt andet lige noget nemmere at skabe tryghed og nærhed for 80 højskoleelever end det er for 149. Det skal vi forholde os til sammen med højskolelærerne på opstartsmøderne i januar 2019.

Strategi 2020

Alle medarbejdere har været involveret i udviklingen af skolens strategiplan frem mod 2020. Igennem året har vi flere gange prioriteret arbejdet i alle afdelinger for at holde fællesmøder og sætte retning og mål for, hvordan vi skal udvikle os frem mod 2020.

Vi har valgt 5 hovedtemaer som der arbejder med frem mod 2020.

  • Elevrekruttering
  • Skolens position
  • Bæredygtighed
  • Dynamiske medarbejdergrupper
  • Økonomi og fremtidig finansiering

Efter godt et års arbejde er grupperne godt i gang med handlingsplaner og initiativer som mærkes på tværs på skolen.

Arbejdet med udviklingen af strategierne for fremtiden har været med til at styrke samarbejdet på tværs mellem afdelinger. Indsatsen har været god og der har været et professionelt samarbejde som styrker samhørigheden på vores sted.

Det står allerede klart at flere af strategi områderne har store projekter i gang, som kommer til at trække tråde også på den anden side af 2020

Outdoor AquaScape

2018 blev også året hvor renoveringen af vores gamle svømmebassin endelig blev sat i gang. Det har vi arbejdet på gennem de seneste seks år, og derfor glæder vi os til foråret, hvor det nye Outdoor AquaScape skal indvies.

Projektet er beskrevet i artiklen Ny svømmesø bliver en realitet i 2019.

Lærermøder og pædagogisk forum

Vi holder ugentlige lærermøder. På disse møder er det primære fokus på den daglige drift, elever, planlægning og nødvendig afstemning i forhold til aktiviteter. Det er lærernes møde, lærerne vælger to lærerer til at planlægge og afvikle møderne for et år af gangen.

Pædagogisk forum er forstanderens møde. Det afholdes som dagsmøder eller eftermiddagsmøder 6 til 8 gange om året. Indholdet planlægges sammen med lærergruppen, det er i dette forum at vi udvikler nye tiltag og diskuterer kultur, højskolens hovedsigte og meget meget mere.

Fra årets møder vil jeg særligt trække to temaer frem, som har optaget os.

Tilknytning af psykolog

Vi har arbejdet med dette felt både i 2017 og i 2018. Det har været en livlig debat med mange perspektiver. Skulle bevæge os mod et mere formaliseret samarbejde med en psykolog, psykiater eller terapeut?

Gennem de seneste elevhold havde vi oplevet enkelte udfordrede elever, som vi havde svært ved at håndtere. De fyldte meget og udfordrede vores grænser for, hvad vi kunne rumme, og det var klart, at vi overvejede mange aspekter af ansvar i den sammenhæng.

  • Skal vi kunne rumme alle elever, som tilmelder sig?
  • Hvor udfordret skal man være for, at man ikke kan gå på højskole og udfordre fællesskabet?
  • Kan vi påtage os det ansvar at have elever, som er i en psykisk ustabil periode?
  • Hvor meget må en enkelt elev fylde både for medelever og medarbejdere?
  • Hvis vi ansætter en psykolog, er vi så stadig en højskole?

Det er vores oplevelse, at der er en stigende tendens til, at vi får flere elever end “tidligere” med en form for diagnose. Drenge med bogstaver eller bøvl med det sociale. Piger med angst, selvskade eller spiseforstyrrelser.

Det er kan jo opfattes positivt, at der er større åbenhed og parathed til også at arbejde med sindet! Eller er det et udtryk for en samfundstendens, hvor unge bukker under i ræset og så skal der findes en årsag!

Når vi havde en elev, som havde brug for psykologhjælp, enten ved eget initiativ eller på opfordring af os. Så går det langsomt gennem sygesikringen.

Et typisk forløb kunne være, at der gik et par måneder, inden eleven betroede sig til os. Så skulle der laves en lægeaftale måske med to besøg. Derefter var der ofte ventetid på en måned hos psykologen… og så lang tid tager et højskoleophold jo næsten ikke. Fakta var, at eleven med problemer ofte var tæt på afslutning af opholdet, inden der kom skub i forløbet.

Alle ovenstående argumenter er vendt og drejet, og vi har kastet os ud i forsøget.

Vi har nu en privatpraktiserende psykoterapeut tilknyttet, som vi henviser vores elever til. Her kan eleverne i løbet af en uge få en aftale. Vi samarbejder med hende, og lærerne kan søge sparring, hvis de oplever samtaler, hvor de bliver i tvivl om hvad der skal gøres. Det er en god ordning, som sikrer at højskolelærerne ikke står alene med komplekse problemstillinger, men har en “kollega” som kan give faglig og kompetent sparring.

I efteråret 2018 har vores tilknyttede terapeut haft 10 af vores elever til en eller flere samtaler. Lærerne har derudover en del gange brugt Inger til sparring. Inger har også deltaget hos os i pædagogisk forum møder.

Jeg oplever at det har været et godt initiativ, som jeg tror vil udvikle sig til glæde både for elever og medarbejdere.

Fællesrejser på Vejle Idrætshøjskole

Vi har haft en tradition på Vejle Idrætshøjskole for at rejse med alle eleverne tre gange om året. Der er ingen tvivl om, at fællesrejserne i høj grad bidrager til fællesskabet på skolen. Rejserne giver et afbræk i hverdagen og sætter eleverne i nye relationer. Oplevelserne styrker samhørigheden både mellem eleverne og mellem lærerne og eleverne. Rejserne er en pædagogisk praksis, hvor vi lykkes med at skabe god højskole.

Det er meget atypisk, hvis vi kigger ud mod vores kollega-skoler. På de andre idrætshøjskoler er det mest typiske, at alle rejserne tilbydes som et tilkøb for den enkelte elev. Det betyder, at skolerne aldrig er afsted med hele elevgruppen samlet og i alle rejseugerne er der en form for undervisning hjemme på skolerne.

Vores tradition har været en udfordring for elev rekrutteringen. Når en kommende højskoleelev sammenligner priser hos os og andre idrætshøjskoler, så har vi været mellem 6.000 og 12.000 kr dyrere, fordi rejserne ikke var valgfrie. Vores “sælgere” oplevede, at de ofte fik spørgsmålene: Skal jeg med på rejserne? Kan jeg ikke bare lade være med at tage med? Oplevelsen var, at vi blev valgt fra når dette var for ufleksibelt.

Derfor var det ikke en populær beslutning på skolen at ændre i traditionerne. I 2018 har vinterens rejse, som traditionelt har været på ski i februar måned med alle eleverne og lærerne, været et tilvalg for de elever som tilmelder sig hos os.

I uge 5 kunne vores elever i 2018 for første gang vælge mellem en rejse til La Santa, Ski i Østrig eller en temauge på højskolen.

I 2018 fordelte eleverne sig med næsten lige mange på de tre valgmuligheder og det er samme billede for 2019.

Det er klart at uge 5 modellen med tre valgmuligheder er en ledelsesbeslutning på Vejle Idrætshøjskole. En ledelsesbeslutning som skaber et bedre konkurrencevilkår, når der sammenlignes priser med de andre idrætshøjskoler.

Det er også en ledelsesbeslutning at fastholde vores traditioner med fællesrejser og dermed også den pædagogiske praksis vi hylder. Det betyder at et forårs- eller efterårskursus på Vejle Idrætshøjskole er ca. 6.000 kr hos os end de andre idrætshøjskoler. I Vejle prioriterer vi at alle deltager på en fælles rejse. I efteråret går sportsrejsen til Club La Santa på Lanzarote og i foråret går adventurerejsen til Öetz i Østrig.

Videoer fra forårsholdet 2018

Følgende videoer er optaget og redigeret af en af vores rigtig dygtige forårselever, Hjalte Jørgensen.

2019

Jeg glæder mig til udfordringen med 149 elever på Vejle Idrætshøjskole. Jeg glæder mig til det nye bæredygtige ferskvandspool - Outdoor AquaScapes færdiggørelse, indvielse og daglige brug. Jeg glæder mig til arbejdet og mange samtaler med pedeller, køkkenfolk, kontorpersonale, lærere og elever. Jeg glæder mig til at vores jubilæumssang - En Sang om Livsmod - måske bliver optaget i den nye højskolesangbog.

Eleverne fra efterårsholdet 2018 beskriver kulturen på Vejle Idrætshøjskole med disse ord.
Eleverne fra efterårsholdet 2018 beskriver kulturen på Vejle Idrætshøjskole med disse ord.