Lars Kjærsgaard var forstander på Vejle Idrætshøjskole fra 2007 til 2010. Det var tre udfordrende år, hvor Vejle Idrætshøjskole kæmpede for overlevelse, mens der også blev etableret en efterskole under samme tag.
Der skulle noget særligt til at lokke Lars Kjærsgaard væk fra sin stilling som forstander på Venø Efterskole, dengang i midten af nullerne. Men da Vejle Idrætshøjskole søgte en ny forstander til højskolen i Lars Kjærgaards hjemby, besluttede han sig for at slå til.
Derfor var det en indfødt vejlenser, der tiltrådte som forstander på Vejle Idrætshøjskole i april 2007.
”Jeg er født og opvokset i Vejle og havde været her i de første 24 år af mit liv i Vejle. Jeg havde boet tæt på Idrætshøjskolen og haft min gang der. Jeg havde været blandt ”kaninerne” for nogle af højskoleeleverne, da jeg gik i fjerde klasse, så jeg kendte udmærket stedet. Jeg havde stor respekt for stedet, og jeg syntes, at det var et fantastisk sted. Mine forældre bor meget tæt på, så når jeg var hjemme, var det tit, at jeg gik en tur rundt i Nørreskoven og kom omkring højskolen. Jeg synes, at det er et rigtig dejligt sted med en fantastisk placering – dels i landet, men i den grad også i Vejle,” fortæller Lars Kjærsgaard.
Ved ansættelsen var Lars Kjærsgaard opmærksom på, at han ankom til en skole i problemer. Elevtallet var lavt og økonomien var udfordret, men det skræmte ikke den nye forstander.
”Jeg glædede mig utrolig meget til at komme til Vejle, selvom jeg godt vidste, at der var store udfordringer i jobbet. Jeg vidste godt, at skolen ikke kørte ret godt. Jeg vidste godt, at der var ting, som haltede, og at det ville blive en svær opgave. Men med min erfaring troede jeg på, at jeg kunne gøre det. Der var kun 29 højskoleelever, der var 35 ansatte, og der var ingen penge i kassen. Det var pænt udfordrende,” husker Lars Kjærsgaard.
Markant markedsføring
Han lægger ikke skjul på, at højskolen befandt sig i en vanskelig situation i 2007.
”Krisen var større, end jeg troede – og nok også større end de fleste troede. Men sådan var det, og nu havde jeg jo påtaget mig opgaven, så vi måtte prøve at komme igennem og redde højskolen. Det lå mig utroligt meget på sinde, at skolen skulle komme hurtigt igennem og godt igennem den periode,” siger Lars Kjærsgaard, som var indstillet på at bygge højskolen op på ny.
”Det er svært at bygge en skole op igen – det er nemmere at bryde den ned. Men opgaven var at bygge den op, og der fik jeg utrolig hjælp af de ansatte på stedet og tidligere elever. Vi skulle hurtigt finde ud af, hvad der var galt, siden der ikke kom nogen mennesker på højskole i Vejle. Jeg fandt hurtigt ud af, at problemet var, at projektet var blevet lidt støvet. Det, der gik godt for 20 år siden, gik ikke så godt mere. De unge mennesker fandt ud af, at der ikke kom så mange mere, fordi det ikke længere var så interessant. Derfor kom der endnu færre. Det skulle vi vende, så vi greb det an via hjælp fra tidligere elever, der nu arbejdede inden for PR, marketing og markedsføring,” husker Lars Kjærsgaard om forløbet, hvor man prøvede at skabe ny opmærksomhed om Vejle Idrætshøjskole.
”Vi fandt hurtigt ud af, hvad der skulle til; vi lavede nogle fokusgrupper og fandt ud af, at vi selvfølgelig skulle have en knaldgod hjemmeside. Vi skulle også have et koncept, der duede og fangede de unge mennesker. Vi prøvede at skrue på det, lave om og skabe nye tiltag. Vi lavede om på konceptet og lavede en hamrende god hjemmeside. Jeg fokuserede på dét, og så skulle vi ellers ud over rampen,” siger Lars Kjærsgaard.
De nye markedsføringstiltag indeholdt blandt andet et nyt printet magasin om Vejle Idrætshøjskole samt forskellige happenings, der skabte opmærksomhed om skolen.
”Vi lavede et magasin efter ønske fra vores fokusgrupper. Man ville have noget håndfast, der kunne fortælle om idrætshøjskolen, hvad den kunne byde på og hvad den havde stået for gennem mange år. Det fik vi lavet. Det blev et fantastisk magasin, som rigtig mange blev glade for at få. Derudover lavede vi mange ting, som jeg ikke troede, at jeg skulle være med til som PR-mand. Vi skulle have nogle elever på højskolen, og jeg husker blandt andet, at vi mødte op til premieren på en James Bond-film i gyldne t-shirts og delte små foldere ud om idrætshøjskolen. Det var ikke tilfældige biografer, men nøje udvalgte steder, hvor der kom unge mennesker, som vi gerne ville have på højskolen. Mange af vores tidligere og nuværende elever hjalp os med at tage rundt til forskellige begivenheder og arrangementer og gøre opmærksom på stedet. Vi ville vise, at der igen var gang i højskolen, og at der var en koncept, som vi gerne ville have. Det lykkedes,” siger Lars Kjærsgaard, der undervejs kunne glæde sig over, at de mange tiltag fik elevtallet til at stige.
”Vi fik mange positive reaktioner, og det var med til at holde både mig selv og personalet til ilden. Vi var godt klar over, at det ikke så godt ud, og at det potentielt kunne koste arbejdspladser. Det var der ingen, der var interesseret i. Rigtig mange er så glade for det sted, hvor de godt kan lide at arbejde og bidrage til nogle gode ophold, men det kræver, at der er nogle mennesker, som man kan lave ophold for. Vi var gode til at fejre de små succeser undervejs, når der kom nogle indmeldelser og kunne mærke, at det gik den rigtige vej,” fortæller Lars Kjærsgaard.
En kamp for overlevelse
Når Lars Kjærsgaard tænker tilbage på tiden som forstander på Vejle Idrætshøjskole, lægger han ikke skjul på, at det kostede mange kræfter og energi at få skolen på rette fode igen. Økonomien var presset, og risikoen for lukning var også til stede.
”Der er ingen tvivl om, at der i starten var risiko for, at jeg blev den forstander, der skulle dreje nøglen for sidste gang. Det ville jeg have det utrolig dårligt med. Det var bestemt ikke derfor, jeg var kommet til Vejle. Tværtimod. Derfor kæmpede jeg også med arme og ben for at få det hele til at lykkes sammen med personalet og tidligere elever. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg sad og prioriterede regninger. Der var mange store regninger på så stort et sted. Der var lidt af hvert, og jeg var nødt til at prioritere, hvilke jeg havde råd til at betale, og hvilke jeg ikke havde råd til,” siger Lars Kjærsgaard om en vanskelig periode i højskolens historie.
”Det værste, jeg husker ved jobbet, var lønudbetalingerne. Der var to-tre måneder, hvor jeg ikke vidste, om vi reelt havde løn til alle ansatte. Det var ikke rart for nogen, og derfor sagde jeg det heller ikke til nogen dengang. Det var ikke rart, og derfor vidste vi også, at det skulle gå hurtigt, og at vi skulle være ekstremt målrettede for at vende skuden. Det lykkedes heldigvis ganske hurtigt. Det blev selvforstærkende for alle at mærke, at det gik den rigtige vej. Jeg havde en fornemmelse af, at vi gjorde det rigtige. Det ramte folk. Vi holdt i den grad øje med antallet af elever, for hvis ikke det lykkedes, var der ingen højskole. Det ville være rigtig trist,” siger Lars Kjærsgaard.
Etablering af efterskole
Mens Lars Kjærsgaard var ansat som forstander, blev Vejle Idrætsefterskole etableret under samme tag som Idrætshøjskolen. Det var også en stor udfordring for forstanderen.
”Da jeg blev ansat i april måned 2007, var det besluttet, at der skulle være en efterskole. Det var en krampetrækning, fordi man godt kunne se, at det ikke gik så godt for højskolen. Man valgte at etablere en efterskole. Jeg vidste det ikke, da jeg søgte jobbet, men jeg blev orienteret om det undervejs i ansættelsesproceduren. Det passede mig godt, idet jeg kom fra efterskoleverdenen og havde været efterskoleforstander tidligere. På den måde var det ganske udmærket, men det viste sig også, at der var ganske store udfordringer i at implementere efterskolen. Man havde bestemt konceptet, men havde nok ikke helt tænkt over, hvordan det skulle fungere med kursuscentret, højskolen og alle de samarbejdspartnere, man havde på det tidspunkt. Der var mange ting, der skulle på plads der,” siger Lars Kjærsgaard, der var meget opmærksom på, at efterskole og højskole var adskilt, selvom de havde samme adresse.
”Jeg vidste, at hvis højskoleprojektet skulle lykkes, måtte efterskoleprojektet ikke fylde for meget og komme for tæt på højskolen. Alle erfaringer fra andre viste, at det ikke var nemmere at lave højskole, når man også havde en efterskole. Derfor blev de rykket så langt væk fra hinanden som muligt. Det generede os ikke så meget i dagligdagen, men det var tydeligt, at der blandt personalet ikke var udelt begejstring over, at der skulle være en efterskole. Det arbejdede vi meget med, men det var en svær øvelse,” siger Lars Kjærsgaard.
Netop oprettelsen af efterskolen skulle vise sig at blive en udfordring for Lars Kjærsgaard, der fremhæver forskellen mellem højskole og efterskole som det sværeste i hans tid som forstander.
”Vi kunne ikke formå at skabe fælles holdninger og værdier for hele stedet. Det ærgrede mig, og det ærgrede mig også, at jeg ikke kunne blive på stedet, når vi nu var kommet så godt i gang med især højskolen. Det ville jeg gerne have været en del af fremefter, men det så jeg ingen muligheder for,” siger Lars Kjærsgaard, der stoppede som forstander for Vejle Idrætshøjskole i 2010.
”Det blev en kortere årrække, end jeg egentlig havde regnet med. Som udgangspunkt havde jeg troet, at jeg skulle være på stedet i rigtig mange år. Der var flere ting, der gjorde, at jeg ikke blev på stedet. Det var spændende og rigtig givende, men det var også en utrolig krævende tid. Når tingene lykkes, gør det jo mindre, og jeg føler, at jeg forlod stedet på et tidspunkt, hvor højskolen var fyldt op, hvor efterskolen også kørte, og hvor kursuscentret også havde fundet sine nye ben. Jeg efterlod et sted, hvor der var fyldt op på pladserne, og hvor der også var ved at være penge i kassen igen. Det var jeg meget glad for. Jeg syntes stadig, at vi havde nogle udfordringer omkring holdninger og værdier på stedet, og da jeg samtidig var ansat som overordnet leder, havde jeg svært ved at rumme de ting. Jeg syntes, at det gik fantastisk på højskolen, hvor der var de værdier, som jeg står for. Det syntes jeg desværre ikke, at der var på efterskolen. Den nåede vi ikke helt i mål med, og det var en af grundene til, at jeg valgte at tage videre,” fortæller han.
Skolen skal holde sig ung
Efter afskeden med Vejle Idrætshøjskole arbejdede Lars Kjærsgaard i efterskoleverdenen, men på trods af de udfordrende år som højskoleforstander, ser han tilbage på tiden med glæde.
”Det er spændende, for jeg bor stadig tæt på. Jeg følger med i, hvad der sker, og jeg er glad hver eneste gang, jeg kører forbi skolen. Jeg er glad for, at projektet lykkedes, og det glæder mig at se, at der stadig holdes fast i de gode ting,” siger han og fremhæver især skolens beliggenhed og personale.
”Den ligger et fantastisk sted, og der er nogle fantastiske faciliteter, velvidende at der også var vedligeholdelse-udfordringer. Skolen har en fantastisk placering i landet og en fantastisk placering i Vejle. Det var en ære at få lov at komme tilbage, og at det så lykkedes at vende skuden og rette op på tingene, glædede mig både dengang og nu. Det var spændende at opleve forskellen mellem efterskole og højskole. Eleverne på en højskole er ældre, hvilket man godt kan mærke, men der er også forskel på en efterskolelærer og en højskolelærer. Det var utroligt spændende at møde de højskolelærere, der var der på det tidspunkt. Og nogle af dem er der jo stadig. Det var en svær tid, for de vidste godt, at der var alt for få på skolen, men de bidrog også til, at projektet lykkedes. Det er ikke nemt at være højskolelærer med så få elever, for der er stadig de samme opgaver omkring tilsyn og så videre, selvom man ikke er så mange. De tog fra, og det var rigtig dejligt, at de også bidrog til, at vi kom godt igennem,” siger Lars Kjærsgaard.
Gennem årene har højskolens position i samfundet ændret sig, men Lars Kjærsgaard lægger ikke skjul på, at han finder højskolen som institution vigtig.
”For mig at se er der ligheder mellem efterskole og højskole, for de står for nogle af de samme værdier. Nu taler vi om højskole i denne sammenhæng, og jeg mener, at det er et utroligt lærerigt miljø, hvor man kan danne de unge mennesker til det liv, der venter dem. Det kan man ikke gøre ret meget bedre andre steder. Som Verden er i dag, burde højskolen få en større og større plads. Det er vigtigt at have en god og velfungerende højskole, og der ligger mange gode værdier i den verden. Jeg tror virkelig, at de unge mennesker har brug for det i resten af deres liv. Jeg ser det som endnu vigtigere i dag end tidligere, når man tænker på den måde, Verden er skruet sammen på. Det betyder meget for mig at danne de unge mennesker ud fra de værdier, der ligger i højskolen,” siger Lars Kjærsgaard, der tror på en god fremtid for Vejle Idrætshøjskole.
”Det tror jeg, og det håber jeg i den grad, at der er. Men det er utroligt afgørende, at man ikke lader tingens støve til igen. Man skal følge med tiden, og man skal hele tiden sørge for at have et produkt, som de unge mennesker gerne vil have. Samtidig skal man holde fast i de helt grundlæggende værdier på stedet. Det er også noget af det vigtige; det kan være ligegyldigt at have en højskole, hvis man ikke kan give de unge mennesker nogle værdier med. Jeg håber i den grad, at den også er der om 75 år, men at kigge så langt frem; det er lang tid. Jeg håber, at skolen hele tiden vil holde sig ung, selvom den er lidt oppe i årene. Det er rigtig vigtigt.”
