10 år, tallet fik mig til at tænke på det græske ord for 10, deca. der igen ledte mine tanker hen på deca ironman, det er et udtryk inden for langdistance triathlon verdenen. At gennemføre en deca ironman, så er man noget i den verden, og faktisk er der mange ligheder med min deltagelse i deca ironman og mine 10 år på VIH
Jeg husker tilbage på august 2009…
En start med megen tumult, med at blive kastet ud i noget, der på mange måder var vildt og spændende, men også anderledes end forventet, tvivl om, om det skulle være det her, som jeg ville, det ville kræve en portion opfindsomhed, når der var lukket ned for kassen og der ikke var meget udstyr at hente, og vi skulle samtidig holde fast i de få elever, der var på skolen.
Sådan var starten på mit ironman forsøg i 2013 også. På vej til Italien, hvor løbet skulle gennemføres, ændrede startstedet sig - løbsledelsen var raget uklar med det sted vi skulle have gennemført løbet, det var en prøvelse med en 2 km rute til 180 km cykling og en 800 m løberute til 42 km, det krævede også opfindsomhed at opretholde motivationen samt en portion hårdt arbejde for at gennemføre en deca ironman.
Jeg er glad for…
Det, der er sket på outdoor området.
Jeg kom til en skole, der ikke ejede klatrereb, klatrevæg, MTB og ingen kajakker. Der havde været udstyr, kunne jeg huske fra min egen tid som elev på stedet tilbage i 2000, men der var ikke genindkøbt nyt og outdoorafdelingen var i forfald. Med min ansættelse og min tidligere kollega Erling startede vi opgaven, som vi var ansat til at udvikle, fx fag som outdoor energy. Vi tog et år ad gange, sådan som jeg også besluttede at gøre det med min første ironman ud af de 10. Da vi havde klaret et år, besluttede jeg at så kunne jeg ligeså godt tage 3 år og have en plan for øje at få VIH til også at være en outdoorskole. Gennem de næste år udviklede vi faget vandsport, adventure 360 m.v. Langsomt gennem årene med ansættelse af flere outdoor interesserede tosser blev outdoor området bygget op, så vi i dag har ikke mindre end 9-10 fag inden for området.
Jeg er stolt over at have været med i en periode, hvor vi fik lov til at investere og lov til at udvikle fag og oplevet et godt samarbejde med gode kolleger.
Fremgang…
Der har været en stor elevfremgang, der har givet basis for nye investeringer og ny optimisme – man kan mærke et fornyet mod og en ny handlekraft i skolens ledelse - lige det VIH havde og har haft brugt for. Med alt det nye og spændende i vente besluttede jeg, at nu kunne jeg lige så godt tage 5 år mere. Sådan var det også med min deca ironman, da jeg havde nået 3, tænkte jeg at jeg lige kunne nappe 5 i alt, det går jo meget godt og sådan blev det ved, til de 10 var nået.
Jeg elsker nærvær, når…
Jeg elsker nærværet med eleverne, og på de mange ture, jeg har været med elever på, om det har være friluftslivsture, skiture, adventureture eller kajakture. Så er det ofte her, at jeg oplever tid til fordybelse både fagligt, men i lige så høj grad tid til samværet, til de spontane samtaler om diverse emner. Det er i disse stunder, at jeg har lært eleverne bedst at kende og de mig. Det er de samtaler og historier eleverne har fortalt, jeg fortsat husker. Netop i fordybelsen nyder jeg at være højskolelærer, og det er noget af det jeg ind i mellem savner i den struktur, der har været de seneste år, hvor fagene er blevet skåret, og skåret ned til at være mere inspirationsfag og ikke fordybelsesfag.
Jeg ser udvikling som noget godt
Det er ingen hemmelighed, at 10 år på den samme arbejdsplads er lang tid, og en arbejdsgiver sagde en gang til mig, at man max skal være samme sted 7 år, det er jeg nu ikke enig i, da jeg netop synes mine skarpeste øjeblikke er kommet til mig med tiden. Erfaringen har for mig skabt overskud til en ny indsigt i måden at arbejde på og se og møde mennesker på.
Jeg mener at løbende udvikling er vigtig for en deca ansat og med opsvinget og større skole fik vi ansat en viceforstander, og så blev der søsat projekter og arbejdsdage med fokus på at omsætte teori til praksis, ruske op i refleksioner over egen praksis og forholde sig til skolens værdier, højskoleloven og meget andet og sikke en masse spændende og givtige tiltag, vi har fået på den front og det har inspireret. Jeg er dybt taknemmelig for, at det har kunnet lade sig gøre at gå ned i tid for at investere i en ny uddannelse. Det giver rigtig meget mening, og jeg høster allerede af de frø, der blev sået sidste forår, da jeg startede uddannelse og håber, jeg vil kunne bruge meget mere af det i fremtiden som højskolelærer.
Jeg kan kun anbefale jer kollegaer at tage efteruddannelse. Det er noget en arbejdsplads skal prioritere højt, så medarbejderne forbliver dygtige, nytænkende og inspirerende.
Med deca ironmanden gik det sådan at 10 blev gennemført og jeg blev decaironman. Jeg var noget – i hvert fald i den sportslige verden. Det føler jeg også, jeg er i mit job. Jeg er højskolelærer med 10 års erfaring, og det er jeg rigtig glad for. Da jeg havde klaret de 10 ironman, så tog jeg lige og gennemførte een til -bare fordi jeg kunne- og sådan har jeg det også med jobbet her, jeg napper lige et år mere:-)
Til allersidst…
Kære alle kollegaer - her til sidst i min solstrålehistorie, er det jer jeg vil fremhæve, som helt utrolig fantastiske.
Jeg er jo ikke den eneste, der har været her i mange år - vi har stort set ikke haft udskiftning i lærerstaben, siden jeg blev ansat, og det vidner om, at vi er mange, der finder udfordring og glæde her på VIH
Af hjertet tak for 10 år på VIH og 4 måneder som elev i ‘00.
