Den sidste fest for eleverne for efteråret 2017 var en gallafest. Højskoleelev, Laura Wobeser Sparre, holdt tale, hvor hun satte ord på, hvad V.I.H. står for.
V I H.
Tre simple bogstaver, som blot er en forkortelse for Vejle Idrætshøjskole.
Officielt står det for en højskole for alle, der er interesserede i idræt. Det er et sted, hvor elever bliver bevæget både fysisk og mentalt, og hvor lysten til at forstå livet og dets udfordringer bliver pirret, og hvor elever bliver klogere på sig selv og andre.
Men i min optik indeholder de tre bogstaver meget mere.
V I H
V
V for venner: Vi startede som en flok ukendte ansigter. Og her står vi nu. Venskaber er blevet knyttet, og sammen har vi oplevet alt fra sol til sne på blot få måneder. Vi lytter til hinanden, vi støtter hinanden i kampen mod kommen-boller, vi deler bland-selv-slik og vi accepterer hinandens numsesved på stolene i spisesalen.
V for varme: Der kan blive rimelig varmt i havestuen, når vi alle samles til morgensang. Eller på dansegulvet på Zwei, hvor adskillige drenge faktisk får det så varmt, at de smider blusen. Men også en symbolsk varme i hjertet, når vi smiler og griner sammen. Og ikke mindst når vi sørger for hinanden – henter mad, når vi er syge, laver pakkekalender til jul eller bare giver et stort og varmt kram til en, der trænger.
V for værdifuld: Jeg føler mig rigere efter disse fire måneder på højskole. Rigere på oplevelser, rigere på grin og gode stunder og rigere på udfordringer. Vi har været på dybt vand og sat ord på svære ting i DGL-timerne. Vi har stået i mudder til knæene. Og vi har fjollet og grint til det gjorde ondt i maven. Alle sammen oplevelser, udfordringer og gode stunder, som i mine øjne er meget værdifulde.
I
I for inspirerende: Vi er alle kommet hertil med hver vores bagage i rygsækken, og mange forskellige nationaliteter er samlet. Vi har lyttet og fortalt. Vi har lært af hinandens kulturer, og jeg har blandt andet fundet ud af, at de har hele 13 forskellige julemænd med hver deres funktion på Island! Vi deler erfaringer og løser opgaver i fællesskab på trods af forskelligheder. Vi har spændende fag og dedikerede lærere. Det er med til at give livsoplysning, og det er inspirerende.
I for idérig: På trods af skema og mødepligt har vores hverdag på VIH også været præget af fritid og ikke mindst frihed til at finde på. Vi har idéer og noget så simpelt som at foreslå en tur i Bilka, et spil Hint eller en volleykamp i hallen møder stort set altid opbakning. Vi har også mange kreative hoveder iblandt os, som af og til har alternative idéer til, hvad fritiden skal bruges på – og pludselig bliver det hverdag at spise stearinlys eller finde senge på 5-meter-vippen. Det er den sjov og ballade, vi selv laver, som gør, at dagene ikke ligner hinanden, og små handlinger kan få store smil frem.
I for intens: Vi er sammen 24 timer i døgnet. Vi oplever hinanden være morgensure, sultne, trætte, overtrætte, fulde, glade, triste, sjove og udmattede. Det er yderst grænseoverskridende og intenst at starte på højskole. Fra dag ét er vi blevet vi kastet ud i skøre og udfordrende aktiviteter. Vi har været på speeddating, vi er blevet vækket om natten og vi har danset på scenen.
H
H for højt humør: Vi griner af og med hinanden efter en bytur. Vi griner, når Channie griner. Vi glæder os, når vi skal have noget lækkert til “ind-med-ske”. Det er små ting, der skal til. Faktisk har vi bevist, at noget så simpelt som en ballon og en leg, hvor man kun må røre denne ballon én gang med hovedet, kan bringe de største grin frem. Vi er også et sted, hvor vi ikke venter på, at tiden skal gå. For min skyld må den faktisk godt stå stille lidt. Vi lever i vores skønne boble med højskolelivets høje humør, og det er og har været enormt dejligt og befriende.
H for hygge: ”Vi bare hygge”. Hygge er et ord, der egentlig ikke kan oversættes. Dog tror jeg, de fleste internationale har lært og ikke mindst mærket betydningen af ordet hygge. Særligt havestuen er indbegrebet af hygge for mig. Her bruger vi tid på spil, snakke, café. Vi hygger i havestuen efter fag, med øl inden vi skal i byen, om aftenen inden vi går i seng og med tømmermænd i weekenden.
H for heldig: Det er enormt hårdt at tænke på, at tirsdag den 19. december er lige om lidt. Den dato, der har virket så fjern, er pludselig alt for tæt på. Jeg får en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen bare ved tanken. Men jeg øver mig i at tænke, at det ikke er et ”farvel” men snarere et ”på gensyn”. Det er ikke en slutning, men en begyndelse på venskaber, der kan fortsætte, nye minder, der kan skabes. Mange af os kommer til at græde på tirsdag, og det bliver uden tvivl svært. Men husk på, at det også er glædestårer over de fantastiske oplevelser, vi har fået og de smukke mennesker, vi har mødt. Jeg føler mig meget heldig.
TAK
