I foråret 2015 blev de eksisterende undervisningslokaler ‘klasse 5, 6 og 7’ revet ned til fordel for en to etagers bygning på 1212 m2.

Den oprindelige tegning fra Ginnerup Arkitekterne
Den oprindelige tegning fra Ginnerup Arkitekterne

Med en kontinuerlig øgning af elevtallet siden 2007 på både højskolen og efterskolen, voksede presset på undervisningslokalerne. De tre undervisningslokaler fra 1957 var efterhånden blevet utidssvarende og utilstrækkelige. Beslutningen blev at rydde de gamle undervisningslokaler og skabe en ny bygning med bedre faciliteter til både praktisk og teoretisk undervisning. Projektet omkring etablering af den nye bygning gik under arbejdstitlen ‘Center for Sundhed, Test og Læring’.

Byggefasen af Center for Sundhed, Test og Læring Byggefasen af Center for Sundhed, Test og Læring Byggefasen af Center for Sundhed, Test og Læring Byggefasen af Center for Sundhed, Test og Læring Byggefasen af Center for Sundhed, Test og Læring Byggefasen af Center for Sundhed, Test og Læring Byggefasen af Center for Sundhed, Test og Læring Byggefasen af Center for Sundhed, Test og Læring Byggefasen af Center for Sundhed, Test og Læring
Billeder fra byggefasen

Løft til danse-, fitness- og faglige undervisningslokaler

En del af væksten i elevtallet siden 2009 på især højskolen skyldtes bl.a. udbuddet af nye danse- og fitnessfag. I årene op til 2015 havde den eksisterende gymnastiksal været anvendt til både dans, holdfitness og indoor cycling, hvilket var utilfredsstillende for alle. Samtidig var det eksisterende styrketræningslokale blevet for småt. Vurderingen var, at en investering i faciliteter specifikt egnet til de enkelte aktiviteter var nødvendig og at en sådan investering ville kunne øge rekrutteringen af elever til disse fag.

Placeringen midt i den eksisterende bygningsmasse var oplagt til undervisningslokaler for begge skoler både i de mere teoretiske fag og samt fitness og dans.

Center for Sundhed, Test og Læring rummer:

  • To lokaler til fitness- danse- og yogahold
  • Et indoor cycling lokale
  • Fire undervisningslokaler
  • Et testlokale med testudstyr til alt fra almen bevægelse til specialtest inden for bestemte idrætsgrene.
Panorama af skolen efter bygningen af Center for Sundhed, Test og Læring
Panorama af skolen efter bygningen af Center for Sundhed, Test og Læring

To lokaler til fitness-, danse- og yogahold

Bygningen har givet et løft danse- og fitnessfagene med nye, moderne lokaler. Den tidligere gymnastiksal er i samme ombæring udstyret som styrketræningslokale med repos til cardiotræning. Styrketræningslokalet ligger i forlængelse af et af de nye træningslokaler, så de mange elever på det populære styrketræningsfag kan fordeles i de to rum til individuel styrketræning og sideløbende cirkeltræning.

Et indoor cycling lokale

Indoor cycling var i perioden op til 2015 blevet et populært fitnessområde. Med et nyt lokale til indoor cycling kunne højskolen nu tilbyde et særskilt fag i eget lokale til formålet. Lokalet er indrettet med BODY BIKE Classic Supreme, som køres med målinger via det unikke IQNITER pulssystem og med brug af den fysiologiske intensitetsskala. Fitnesseleverne ikke længere behøver tage til fitnesscentre i Vejle for at

Fire undervisningslokaler

De nye undervisningslokalerne er indrettet med fleksible løsninger til forskellige undervisningssituationer. Det betyder, at de fire lokaler kan omdannes til 2 store lokaler, så det er muligt at sammenlægge undervisningen på flere fag ad gangen, samt afholde særlige arrangementer i lokalerne. I undervisningslokalerne er skabt godt udsyn til skolernes udendørsområde.

Med den nye bygning er der lagt vægt på at skabe lyse, åbne lokaler med mindre glaspartier på væggene langs forbindelsesgangen mellem de to skoler, så man som forbipasserende har kig til aktivitet både i undervisningslokaler samt i hal og fitnesslokaler.

Testcenter

Testlokalet er bygningens helt unikke funktion. Ideen var nytænkende. At skabe et helt igennem innovativt center, hvor forskellige former for praktiske læringsrum (praktisk idræt, praktiske tests) kan kombineres med mere teoretisk viden i undervisning eller workshops. Både for højskolens elever, men også for individuelle atleter, idrætshold eller skoleklasser udefra, som kan købe en ‘testpakke’.

Testcenteret skulle blive et laboratorium, der kan give resultater og viden fra både simple og avancerede tests, som højskoleeleverne kan arbejde videre med i idræts- og undervisningslokalerne. Testcenteret er således et løft til højskolens kompetencegivende fag og i den forbindelse også benyttet aktivt i forhold til at tiltrække elever med interesse i at erhverve sig kompetencer til studie- og karriereliv i løbet af deres højskoleophold.

Efter Center for Sundhed, Test og Læring stod færdig Efter Center for Sundhed, Test og Læring stod færdig Efter Center for Sundhed, Test og Læring stod færdig Efter Center for Sundhed, Test og Læring stod færdig Efter Center for Sundhed, Test og Læring stod færdig Efter Center for Sundhed, Test og Læring stod færdig
Billeder efter byggeriet var færdigt

Forsøg med fondssøgning

Da testcenteret skulle blive offentligt tilgængeligt, blev det forsøget værd at søge om fondsstøtte til den nye bygning. Allerførste ansøgning skulle vise sig at resultere i en donation på 1.000.000 kr. til etablering af testcenteret fra Trefor Værdipulje.

Støtten blev givet på baggrund af centerets potentiale til at skabe ny motivation, indsigt og kompetence hos brugerne i forhold til at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, men også på baggrund af testcenterets potentiale til at skabe værdi for hele Trekantsområdet ved at bidrage til et endnu stærkere idrætstræningsmiljø samt tiltrækning og fastholdelse af idrætsudøvere og idrætstalenter til området.

Højskolen modtog i alt 1.225.000 kr. til projektet. Foruden donationen på 1.000.000 fra Trefor Værdipulje, blev de resterende 224.995 kr. doneret til inventar i testcenteret fra

  • Familien Hede Nielsens Fond
  • Jubilæumsfonden af 12. August
  • Jyske Banks Fond
  • Jelling Sparekasses Fond
  • Nordea Fonden
  • Sydbank Fonden
  • Insero Fonden

Støt fremtidige projekter